TV-Nyt

Her er persongalleriet i TV 2 Julekalenderen Tinka og Kongespillet

TV 2 er klar med en ny julekalender her i 2019. Det er igen nisse-menneske-heltinde Tinka der skal underholde danske børn og deres familier.

Der er premiere på ‘Tinka og Kongespillet’ på TV 2 PLAY og TV 2 søndag 1. december klokken 20.00. Du kan blive klar til julekalenderen herunder, hvor vi gennemgår persongalleriet og skuespillerne.


Tinka

csm DSC9320 T K Tinka Per Arnesen dfce0cc264
Tinka er den eneste i Nissernes Rige, som er halvt nisse og halvt menneske. Hun er en modig og til tider stædig pige. Hun er god og hjælpsom over for alle, hun møder på sin vej, og hun har en meget stærk retfærdighedssans. Tinka bor med sin mor, Nille, i Kongsby og er bedste venner med menneskedrengen Lasse.

Josephine Chavarria Højbjerg er 16 år og er lige begyndt i gymnasiet. Hun spillede Tinka i ’Tinkas juleeventyr’ fra 2017 og har haft flere roller i både spillefilm og tv-serier, blandt andet som Sara i tv-serien ’Klassen’ og senest som Savannah i spillefilmen ’Hacker’.

Lasse

csm DSC2425 T K Lasse Per Arnesen 1d5ed6a3d8
Lasse går på efterskole. Han elsker at spille musik og har et band sammen med værelseskammeraten Pelle. Han er en trofast ven, der altid er der, når det virkelig gælder. Hans familie består af lillesøster Astrid, far Mikkel og farmor Maja, og så har han et helt særligt venskab med nissepigen Tinka.

Albert Rosin Harson er 17 år og bor i København. Han vil gerne uddanne sig til skuespiller, og så spiller han guitar og klaver. Albert spillede Lasse i ’Tinkas juleeventyr’ og har medvirket i en række andre tv-serier og spillefilm, blandt andet tv-serien ’Panisk Påske’ og spillefilmen ’Krummerne: Alt på spil’.

Nille

csm DSC9249 T K Nille Per Arnesen aaab48bb6f
Nille er Tinkas mor. Hun er skrædder i Kongsby og arbejder for kongehuset. Hun er godmodig, hjælpsom og har et stort hjer­te. Nille har et godt øje til Mikkel, men har svært ved at se deres fælles fremtid for sig.

Neel Rønholt er uddannet fra Statens Teaterskole i 2011. Hun har medvirket i masser af film, tv-serier og teaterstykker, for eksempel ’Anja og Viktor – Kærlighed ved første hik 2’, ’Min søsters børn’, ’Bade­hotellet’, ’Mercur’, ’Juleønsket’ og ’Tinkas juleeventyr’. I år deltager Neel også i TV 2s ’Vild med dans’.

Astrid

csm DSC9166 T K Astrid Per Arnesen 174f1256c0
Astrid er Lasses lillesøster. Hun er sjov, glad og altid med på den værste. Hun elsker nisser, og hun elsker julen. For Astrid er et besøg i Nissernes Rige lige så godt som at holde jul hele året.

Rosita Gjurup er 11 år og går i 5. klasse. Rosita spillede Astrid i ’Tinkas juleeven­tyr’, og så kender vi hende fra rollen som Pusle i ’Min søsters børn og guldgraver­ne’. Rosita er rigtig god til at synge.

Mikkel

csm DSC5428 T K Mikkel Per Arnesen a60b081e44
Mikkel er Lasse og Astrids far. Mikkel har skiftet karrieren som arkitekt ud med sned­kerfaget og arbejder i sit værksted på Sø­gaard. Han kæmper lidt med at give slip på sin næsten voksne søn, og så har han et godt øje til Tinkas mor, Nille.

Martin Bo Lindsten er uddannet ved Oden­se Teater. Han har spillet masser af teater, blandt andet ’Anna Karenina’, ’Den vægelsindede’, ’Jeppe på bjerget’ og ’Som man behager’. Martin medvirker i ’Amadeus’ og ’Kong Arthur’ på Det Kongelige Teater i denne sæson og har haft roller på skærmen, blandt andet i dramaserierne ’Norskov’ og ’The Rain’ og som Mikkel i ’Tinkas juleeventyr’.

Maja

csm DSC6045 T K Afs.02 Per Arnesen 901ffbc874
Maja er dyrlæge, men hun er gået på pension og skal derfor finde på noget andet at bruge sin tid på. Det er svært, synes hun. Maja elsker at tilbringe tid sammen med sin søn, Mikkel, og børne­børnene, Astrid og Lasse.

Birthe Neumann er uddannet fra Statens Teaterskole i 1972, og hun har, ud over den mere end 40 år lange teaterkarriere, medvirket i mange film og tv-serier, heriblandt ’Lykkevej’, ’Solkon­gen’, ’Mænd og Høns’, ’Krøniken’, ’Badehotellet’ og som Maja i julekalenderen ’Tinkas juleeventyr’.

Grot

csm DSC1735 T K Grot Per Arnesen e30b957d06
Grot er fra Minedalen. Han er stor og stærk og altid bevæbnet med sin økse. Grot er sikker på, at han vinder Konge­spillet og bliver nissernes næste konge. Selv om Grot er lidt af en bulderbasse, er han vellidt og skaber højt humør hos nisserne.

Esben Dalgaard er uddannet fra skue­spillerskolen ved Odense Teater i 2008. Han har medvirket i en lang række tea­terstykker, film og tv-serier, blandt andet ’Bankerot’, ’En fremmed flytter ind’, ’Bedrag III’ og ’Hånd i hånd’ samt juleka­lenderen ’Juleønsket’.

Birk

csm DSC1773 T K Birk Per Arnesen dd188fcaec
Birk er fra Dyreskov og er charmeren­de og elegant. Han har altid sin lut over skulderen og benytter gerne enhver lej­lighed til at synge en af sine egne sange. Birk er i øvrigt fætter til Bjergi.

Jakob Femerling er uddannet på Sta­tens Teaterskole i 2015. Han har medvir­ket i en lang række teaterforestillinger og har haft roller i tv-serierne ’Dicte III’, ’Doggystyle’ og ’Gidseltagningen II’.

Falke

csm DSC7709 T K Falke Per Arnesen 170f0b835e
Falke er fra Nordlandet. Hendes far, Aamund, har opdraget hende med kun ét mål for øje: at vinde Kongespillet. Fal­ke er disciplineret, veltrænet og hurtig. Hun skyder med bue og pil.

Viilbjørk Malling Agger er 22 år og kom­mer fra København. Hun har medvirket i filmen ’Jauja’ fra 2014, hvor hun blandt andet spiller over for Viggo Mortensen og Ghita Nørby.

Aamund

csm DSC7555 T K Aamund Per Arnesen c143b44cb5
Aamund er rådmand fra Nordlandet og far til Falke. Han er meget ambitiøs på sin datters vegne og ønsker mere end noget andet, at hun vinder Kongespillet. Han er ikke interesseret i at forene regionerne i Nissernes Rige.

Peter Gantzler er uddannet fra Statens Teaterskole i 1990. Det var særligt på film og tv, han fik sit store gennembrud. Han har blandt andet medvirket i tv-serierne ’Taxa’, Krøniken’, ’Arvingerne’, ’Mercur’ og julekalenderen ’Tinkas juleeventyr’.

Bjergi

csm DSC2074 T K Bjergi Per Arnesen e898f30d64
Bjergi er vagt på slottet og kong Storms væbner. Det var ham, der i sin tid over­drog Tinka i Nilles varetægt. Bjergi er til at stole på, og han lytter altid, hvis man har noget på hjerte.

Paw Henriksen blev færdiguddannet på Statens Teaterskole i 2000 og har spillet med i en lang række film og tv-serier, blandt andet serierne ’Hotellet’ og ’Anna Pihl’ samt ’Krøniken’, ’Herrens Veje’ og ju­lekalenderen ’Tinkas juleeventyr’. Han var i 2018 nomineret til en Reumert for sin rolle i teaterforestillingen ’Mig og Tyson’.

Ingi

csm DSC2299 T K Ingi Per Arnesen 9f87c89ede
Ingi er hærchef i Nissernes Rige. Hun er ikke bleg for at gå til yderligheder for at opnå det, hun vil. Ingi er loyal over for Fileas og går med klap for det ene øje.

Ellen Hillingsø er uddannet på Aarhus Teaters Skuespillerskole i 1994. Hun har arbejdet med teater, film, tv, radio og lagt stemme til tegnefilm og reklamer. Hun slog igennem i tv-serien ’Charlot og Charlotte’ og har haft roller i blandt an­det ’Broen’, ’Livvagterne’, ’Rita’ og juleka­lenderen ’Tinkas juleeventyr’.

Fileas

csm DSC2230 T K Fileas Per Arnesen 5a24719372
Fileas er prins i Nissernes Rige. Han er kong Storms bror og Tinkas onkel. Han sidder indespærret i Ensomhedens Tårn for drabet på sin far, Kong Gobbe. Fileas vil gøre alt for at vinde magten og blive kronet til konge.

Christian Tafdrup er uddannet på Sta­tens Teaterskole i 2003. Han har med­virket i en række film, tv-serier og radio­dramatik, blandt andet ’Den store dag’, ’Efter brylluppet’, ’Borgen’, ’Lærkevej’ og julekalenderne ’Juleønsket’ og ’Tinkas juleeventyr’. Han har selv skrevet og in­strueret flere kortfilm samt spillefilmene ’Forældre’ og ’En frygtelig kvinde’.

Skir

csm DSC 0203 T K Skir Sille Sterll 4f2f2a436e
Skir er embedsmanden, som kongen altid spørger til råds. Han er pligtopfyldende og diplomatisk. Skir kender alt til nissernes love og deres ældgamle historie.

Hadi Ka-koush er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 2010. Han har blandt andet lagt stemme til ’Hassan’ i DR 2-julekalenderen ’Yallahrup Færge­by’ og har medvirket i både teater, film og tv-serier. I 2015 slog Hadi igennem som den ene halvdel af komikerparret ’Adam og Noah’. Han spillede Skir i jule­kalenderen ’Tinkas juleeventyr’.

    Kilde: TV 2 presse

    I samme kategori

    Back to top button
    Close

    Adblocker registreret

    Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard