Pluto TV Nyt

Her er Foråret 2026 på Pluto TV

Dagene bliver lysere, og Pluto TV går ind i foråret med masser af nyt indhold og et gensyn med flere af de formater og personligheder, danskerne allerede kender fra tjenesten. Streamingtjenesten samler sport, underholdning og samtaleformater i et bredt lineup, hvor kendte ansigter, stærke historier og fælles tv-oplevelser er i centrum – gratis og tilgængeligt for alle.

“Vi går ind i foråret med et indholdsmix, der spænder bredt – fra sport og liveoplevelser til kendte tv-universer, creators og samtaleprogrammer. Det handler om at give de danske seere noget, de kender og elsker, noget nyt at opdage og noget at samles om – helt gratis,” siger Jesper Dahl, General Manager for Pluto TV i Central- og Nordeuropa.

Pluto TV lancerer i de kommende måneder nye danske satsninger, relancerer ikoniske programmer og styrker sit indhold.

Ikoniske programmer vender tilbage

Et af forårets højdepunkter er relanceringen af Fristet, der får premiere 25. marts eksklusivt på Pluto TV. Realityformatet huskes blandt andet for, at Irina Olsen debuterede her, mens Adam Duvå Hall var vært.

I maj følger premieren på Gustav og Linse på Udebane, et nyt underholdningsprogram med premiere 25. maj, også eksklusivt på Pluto TV.

Talkshows, creators og kendte samtaler

P9A1324
fotograf Lars E / Pluto TV

Talkshow-genren fylder fortsat meget på Pluto TV. Den Gule Sofa vender tilbage med ny sæson 1. maj med gæster som blandt andre Irina Olsen, Carl Knast, Ibi Støving, Nikolaj Stokholm, Gustav Salinas og Klavs Bundgaard.

Samtidig lancerer Pluto TV i løbet af foråret en dedikeret r8Dio-kanal.

Creators og digitale profiler får også en tydelig plads. Talkshowet Simba: Helt ærligt har premiere 19. februar og består af seks afsnit, der udkommer hver torsdag. Her medvirker blandt andre Jas og Mika, Tobi og Kamilla, Håb, Erik og Tiff, Mads Dyhr og Anna Thimgaard.

Motor, livsstil og passion

Foråret byder også på nyt livsstils- og motorindhold. Asfalten kalder er et nyt originalformat med Felix Smith og Anders Mundelig, hvor motorcykler, personligheder og passion er omdrejningspunktet.

Samtidig rykker YouTube-universet High on Cars ind på Pluto TV.

Sporten fylder fortsat

Sport er fortsat en central del af Pluto TVs indhold. Vores Brøndby vender tilbage med tre nye afsnit, produceret til Brøndby TV og Pluto TV og tilgængeligt on demand, med Ibi Støving som vært.

P9A1023
fotograf Lars E / Pluto TV

Live sport fylder også i foråret. Airtox Dominance 6.0, som Mark O. Madsen står bag, vender tilbage 6. juni med et nyt event.

Håndboldsæsonen fortsætter med kampe i EHF Champions League og European League fra 17. februar, hvor danske europamestre og klubhold er i aktion hele foråret.

Live events og esport

Pluto TV har haft succes med live shows som SimbaPrisen, Reality Awards og Robert og fortsætter satsningen i år med transmission fra Danish Game Award live fra Herning den 25. april i forbindelse med Gamebox Festival.

Tjenesten fortsætter også sit fokus på esport med både ESL-turneringer og Majoren i samarbejde med Retake i 2026.

Kilde: Pluto TV presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard