Streamingnyt

Her er de mest sete serier og film på HBO Nordic i 2021 indtil videre

Med sommerferien lige om hjørnet og det første halvår af 2021 gået, er det tid til at se tilbage på årets hidtil mest sete film og serier på HBO Nordic.

Året på HBO Nordic startede med premieren på den uigenkaldeligt sidste sæson af Vikings, der har vist sig at være lidt af en seerfavorit de seneste år. 2021 var også kun lige begyndt, da alle 10 sæsoner af komedieklassikeren, Friends, fik nyt hjem på HBO Nordic, og senere på året blev serien fulgt op med den længe ventede Friends: The Reunion, der gik direkte ind på førstepladsen i Danmark og blev det mest sete program hidtil i år.

I det tidlige forår havde HBO Nordic verdenspremiere på superheltefilmen, Zack Snyder’s Justice League, og denne blev fulgt op med premieren på Wonder Woman 1984 kort tid efter. Begge film klarede sig rigtig godt og fandt vej til top 10.

Annonce - artiklen forsætter nedenunder

I april stod premiererne i kø, og vi bød blandt andet velkommen til to nordiske HBO-serier, true crime-dokumentarserien, Pray Obey Kill, og det norske komediedrama, Welcome to Utmark. Foruden de to lokalproduktioner bød april måned også på premieren på den længe ventede fjerde sæson af publikumfavoritten, The Handmaid’s Tale, og sidst på måneden tog Kate Winslet alle med storm i den anmelderroste HBO-miniserie, Mare of Easttown.

Blandt de nye serier fra i år kan nævnes It’s a Sin, The Nevers og Genera+ion, der dog ikke fandt vej til top 10 i Danmark. Til gengæld er det værd at bemærke, at The Undoing, som havde premiere i oktober sidste år, stadig er at finde på top 10 for i år.

Se top 10-listen* over årets mest sete serier og film på HBO Nordic i Danmark her:

1: Friends: The Reunion
2: The Handmaid’s Tale
3: Vikings
4: Zack Snyder’s Justice League
5: Friends
6: Mare of Easttown
7: Wonder Woman 1984
8: Game of Thrones
9: Harry Potter og de vises sten
10: The Undoing

*Målt fra 1. januar til 13. juni, 2021.

Kilde: HBO Nordic presse

I samme kategori

Back to top button