HBO’s europæiske streamingtjenester opgraderes til HBO Max
Amerikanerne har den allerede, HBO Max, men vi får den også her i Danmark. En del HBO Max indhold er allerede så småt på vej ind på den nordiske HBO, men i anden halvdel af 2021 så bliver HBO Max også det, vi kommer til at kende HBO som her hos os.
Det fortalte Head of HBO Max Global, Andy Fossell under Web Summit her 3. december.
HBO Max kan forhåbentlig også betyde en opgradering på streamingkvaliteten i forhold til billedekvalitet. I USA er det i hvert fald tilfældet, og man har netop også annonceret den første 4K streamingtitel som bliver Wonder Woman 1984.
Det er planen at udbrede HBO Max til 190 lande, “It’s just a matter of how fast we can do that, lyder det fra Andy Fossell.
Det fremgår endnu ikke om ændringen får betydning på prisen her i Danmark. Pressemeddelelsen taler om at mængden af indholdet bliver fordoblet ved overgangen til HBO Max, så det er nok ikke urealistisk at prisen stiger, gætter vi.
I USA har Warner Bros. der står bag HBO besluttet, at alle premierefilm i 2021 skal udkomme samtidig i biografen og på streamingtjenesten HBO Max. Premierefilm vil kun være tilgængelige på HBO Max den første måned. Herefter vil de udelukkende vises i biograferne i en periode. Det er ikke planen at det samme sker i Danmark.