HBO vil lave skandinaviske serier
Den amerikanske kabelkanal og streamingtjeneste HBO har kontaktet flere danske produktionsselskaber samt DR og bedt om ideer til nye tv-serier, der foregår i Skandinavien, og som har både amerikanske og skandinaviske skuespillere. Det skriver Politiken.
De nye serier skal både vises på den amerikanske kabelkanal, men også at trække kunder ind på selskabets nye lancering, HBO Nordic.
HBO har bl.a. været i dialog med DR Drama og afdelingens tidligere dramachef Ingolf Gabold, der i dag arbejder for produktionsselskabet Eyeworks. Både han og DR´s nuværende dramachef Piv Bernth bekræfter over for Politiken, at der har været drøftelser, men at samarbejdet endnu er på et tidligt stadie.
Kilde: Politiken via Mediawatch