Streamingnyt

HBO Nordic Top-10 – Mest sete serier i 2017

Med blot få dage tilbage af 2017 er det tid til at gøre status for et år, hvor HBO Nordic nåede nye rekorder.

Dette år har man blandt andet kunne fornøje sig med nye titler som Big Little Lies, The Handmaid’s Tale, FEUD: Bette and Joan, Taboo, The Deuce, The Night Of, Twin Peaks: The Return og nye sæsoner af fan-favoritter som Vikings, Silicon Valley, Veep, Fargo, Billions samt den endegylde slutning på Girls. Game of Thrones havde endu et rekordår, hvor sæson 7 nu er tjenestens mest sete seriesæson nogensinde, da den slog den tidligere rekordindehaver (GOT sæson 6) med hele 82% flere visninger i løbet af sæsonens første 30 dage.

HBO Nordic Top-10. Mest sete serier i 2017

1. Game of Thrones
2. Vikings
3. Westworld
4. The Handmaid’s Tale
5. Big Little Lies
6. Taboo
7. The Magicians
8. Billions
9. Black Sails
10. Girls

Derudover var 2017 året, hvor HBO Nordic annoncerede deres første egenproduktion – Lukas Moodyssons Gösta, der starter optagelserne til foråret. Det var også året, hvor man lancerede en egen børnesektion Toonix med serieindhold som Tom & Jerry, Pippi Langstrømpe, Barbapapa og Lego Ninjago samt film for hele familien.

HBO Nordics titler hjemtog hele 38 statuetter ved dette års Emmy uddeling. HBOs egne produktioner hjemtog 29 statuetter alene – flest af alle networks for 16. gang i træk.

HBO Nordic i 2018

Britannia HBO Nordic
Britannia med Nikolaj Lie Kaas

I løbet af de første måneder af 2018 kan HBO Nordic abonnenter glæde sig til premieren på titler som f.eks. Showtimes coming-of-age-drama The Ch, Nikolaj Lie Kaas i en bærende rolle i Britannia, Steven Soderberghs miniserie Mosaic med Sharon Stone, HBO-komedien Barry med Bill Hader (Saturday Night Live) og Alan Balls Here and Now med Holly Hunter og Tim Robbins. The Handmaid’s Tale og Westworld vender begge tilbage med sæson 2 i løbet af foråret. Endelig kan man glæde sig til Danny Boyles krimiserie Trust med Donald Sutherland og Hilary Swank, HBO thriller-serien Sharp Objects, der er baseret på Gillian Flynns (Gone Girl) bestseller og instrueret af Jean-Marc Vallée (Big Little Lies) og den nye HBO dramaserie Succession.

Foråret byder desuden på nye sæsoner af serier som Divorce, Crashing, High Maintenance, The Path, Billions, The Affair og Silicon Valley.

Kilde: HBO Nordic

I samme kategori

Back to top button