Streamingnyt

FBOY Island kommer i en dansk udgave på HBO Max, Kanal 4 og discovery+

De danske seere får HBO Max’s amerikanske realitykoncept FBOY Island med danske deltagere, det meldte man allerede ud i slut april 2022 og nu er der så nyt. Når FBOY Island Danmark får premiere i foråret 2023 har Warner Bros. Discovery besluttet, at programmet skal være tilgængeligt til det bredest mulige publikum. Derfor vises FBOY Island Danmark på både Kanal 4, discovery+ samt HBO Max.

– Deling af indhold på tværs af vores platforme er et naturligt skridt for et samlet Warner Bros. Discovery. Formatet FBOY Island nyder et genremæssig interessefællesskab med seerne på Kanal 4 og discovery+. Derfor giver det mening at udnytte den åbenlyse mulighed for synergi, i ønsket om at vores indhold når det størst mulige publikum. Vi ser frem til at præsentere de danske seere for dette populære format, uanset om man finder det på Kanal 4 eller en af vores streamingplatforme, siger Pil Gundelach Brandstrup, nordisk programdirektør i Warner Bros. Discovery.

FBOY Island blev skabt af Elan Gale, der er manden bag “The Bachelor”. Seerne følger tre kvinder, der flytter til en tropisk ø, hvor de får selskab af 24 mænd – 12 selvudråbte “Nice Guys”, der leder efter kærlighed, og 12 selvudråbte “FBoys”, der er på øen for at konkurrere om kontanter. Kvinderne navigerer i datingpuljen med håbet om at finde den ægte kærlighed.

I USA var FBOY Island den største lancering af en Max Original reality-serie, siden platformen blev lanceret, og seertallene voksede uge for uge. Anmelderne modtog konceptet med stor interesse. Washington Post kaldte serien “dejlig kringlet”, og TIME kaldte den et “overbevisende og klogt mesterværk” og “begavet udført”.

De ti afsnit af FBOY Island Danmark er produceret af WBITVP Danmark og får premiere i foråret 2023 på Kanal 4, discovery+ samt HBO Max fra samme dato.

Premieredato, vært og deltagere vil blive offentliggjort i det nye år.

Kilde: Warner Bros Discovery presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard