Streamingnyt

Halloween med hayu

Virkeligheden er ofte mere uhyggelig end fiction. Skal den ægte uhygge derfor sprede sig op til årets mest uhyggelige højtid, er der rig mulighed for at varme op til Halloween på hayu, som i bedste reality-stil har samlet en lang række True Crime Shows, der viser virkeligheden fra sin mest gruopvækkende, mystiske og næsten utænkelige side.

Start fx opvarmningen til Halloween med disse fem shows:

A Wedding and a Murder (2 sæsoner)
Det er meningen, at et bryllup skal være en kærlighedsfest, men det er det bare ikke altid. ”A Wedding and a Murder” går i dybden med historier om forlovelser, bryllupper og bryllupsrejser, der er endt med tragiske dødstilfælde. Hver episode af serien fortæller historien om kærlighedshistorier, der er endt med drab. Morderen kan være hvem som helst: Bruden, gommen, familiemedlemmer eller endda en vilkårlig bryllupsgæst. Hver sag er en gåde, som efterforskerne skal forsøge at knække.

In Ice Cold Blood (2 sæsoner)
Selveste Ice-T, der bl.a. er kendt fra ”Law & Order: Special Victims Unit”, går i denne True Crime serie i dybden med virkelighedens forbrydelser. Han genopliver sager, der bl.a. omhandler sex, grådighed og mord via interviews og dramatiske genfortællinger, der viser, hvordan begær og grådighed kan drive nogen mennesker til at slå ihjel.

Accident, Suicide, or Murder? (1 sæson)
Var det et uheld, selvmord eller mord? I ”Accident, Suicide, or Murder?” føres vi igennem de forunderlige drejninger, som virkelighedens mordforbrydelser kan føre med sig. Hver enkelt sag starter nemlig med spørgsmålet: Var det et uheld, selvmord eller ganske enkelt mord?

Snapped (23 sæsoner)
Over i alt 23 sæsoner følger vi kvinder, der har begået mord. Hvem er de? Hvorfor slog de ihjel? Og har de virkelig begået den forbrydelse, som de anklages for? Motivet kunne jo være en utro mand, udsigt til en stor forsikringssum eller en desperat måde, hvorpå de kunne komme ud af hustruvold.


Killer Motive (1 sæson)
”Killer Motive” er skabt af producerne bag NBC’s ”Dateline”, mens værterne for ”Killer Motive” er NBC korrespondent Stephanie Gosk og Emmy Award vinder Troy Roberts. Sammen går de på opdagelse i de dystre motiver, der har drevet mordere til at begå de mest ubegribelige mord. Gosk og Roberts tager tilbage til gerningsstedet og møder nogle af menneskene, der var en del af forbrydelserne, samt dem, der stod bag mordet.

Glæd dig desuden til, at disse True Crime shows får premiere på hayu:
13. oktober: The DNA of Murder with Paul Holes
28. oktober: Killer Siblings
24. november: The Disappearance of the Millbrook Twins

Kilde: hayu presse

Bestil Allente TV her
Reklame-link

I samme kategori

Back to top button