TV-Sport Nyt

Sådan dækker TV 2 herrernes Håndbold VM 2023

TV 2deler rettighederne til VM med DR og melder at man stiller i stærkeste opstilling med velkendte navne. Morten Ankerdal er vært i studiet i Malmø Arena, og er flankeret af eksperterne Claus Møller Jakobsen og Anders Eggert, samt Daniel Svensson, der byder ind med sin taktiktavle fra studiet i Danmark. VM-kampene bliver kommenteret af TV 2s faste folk, blandt andre Jonas Nyhøj og Bent Nyegaard.

Jonas Nyhøj er 35 år og på alder med Mikkel Hansen. Han er fra Tommerup på Fyn, og har kun spillet håndbold som ganske lille. Men han har kommenteret et utal af ligakampe samt kvindelandsholdet ved det seneste EM, hvor det blev til dansk sølv. Og nu håber Jonas Nyhøj, at han sammen med ekspertkommentator, Bent Nyegaard, får æren af at speake de danske håndboldmænd til historiske medaljer af fineste karat ved slutrunden i Sverige og Polen.

Jonas Nyhøj, afløste i efteråret 2022  Thomas Kristensen, der i 16 år dannede makkerpar med Bent Nyegaard ved herrernes slutrunder.

VM i Sverige og Polen er det 28. verdensmesterskab i håndbold. Det bliver afholdt i fire polske og fem svenske arenaer fra 11. januar til 29. januar. Danmark er i gruppe H, og indleder slutrunden mod VM-debutanterne fra Belgien fredag 13. januar (TV 2). Herefter gælder det Bahrain søndag 15. januar (DR), mens sidste kamp i det indledende gruppespil er mod Tunesien tirsdag 17. januar (TV 2). Alle tre opgør har kampstart klokken 20.30.

Se vores VM Håndbold TV-Guide her

Kilde: TV 2 presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard