Branche-Nyt

Godt kvartal for MTGTV

mtg tv logoTV3- og Viacom-kanalerne under MTGTV kan i dag se tilbage på det bedste 1. kvartal for gruppen i 15 år i målgruppen 21-50 år.

Den samlede, kommercielle share, CSOV’en, var i første kvartal af 2015 på 25,9. MTGTV fortsætter dermed fremgangen fra 2014. Og ser TV3 nærmere på perioden uge 9-13, hvor det meste af TV3s forårsflade for alvor er spillet ud, er det den bedste periode i TV3-kanalernes historie.

TV3+ kan samtidig fejre det bedste kvartal siden 2012, mens TV3 PULS har haft det bedste kvartal siden kanalens fødsel i 2009. TV3s hovedkanal falder i forhold til 1.kvartal 2014. Samtidig kan MTGTV glæde sig over, at nok er streaming og andre tilbud populære blandt seerne – men svindet i det samlede antal af mennesker, der ser tv, er stoppet og PUT’EN (people using televison) er dermed stabiliseret. Og i den boldgade er det også interessant at konstatere, at på web-tv har TV3 Play/TV3.dk succes med samarbejdet med Ekstra Bladet, JuicyPlay, TV3sport.dk og med selvstændige egenproduktioner til tv3.dk mv. Den ugentlige dækning var i i første kvartal af 2014 på cirka 10 procent – den er i første kvartal af 2015 på cirka 34 procent! Den månedlige dækning er tillige fordoblet til lige over 60 procent.

”Det er svært ikke at være tilfreds med denne start på et nyt år for både flow tv og web tv. TV3’s hovedkanal kom lidt sent i gang med forårets programnyheder. Det gav en langsom start på året. Men siden vi først i marts måned har spillet alle vores egenproduktioner ud og sporten igen er kommet i gang på flere fronter, er fremgangen for alvor sat ind. Kigger vi på MTGTVs samlede antal kanaler er det bedste uge 9-13 nogensinde! Og ser vi på MTGTV uden Viacom-kanalerne er hele kvartalet også er det bedste i 15 år. Så – vi glæder os over, at vi for andet år i træk viser fremgang på både egne vegne, seernes og annoncørernes ditto! Og så ved vi, at skal denne fremgang fastholdes, stiller det store krav til os om også fremover at give seerne den bedste underholdning”, siger TV3s adm. direktør Kim Poder.

Egenproduktioner i topform

Hvis man ser på de mange egenproduktioner, TV3 har lanceret, ser billedet ifølge MTG yderst positivt ud. Ud af TV3s 11 egenproduktioner pt. er 10 af dem med seertal på over 100.000. Hos konkurrenten SBS Discovery har to egenproduktioner ud af 15 nyheder mere end 100.000 seere.

Kilde: MTG

I samme kategori

Back to top button