Svensk

    fredag 2. januar
    Netflix
    Synden Netflix
    Binge Seriepremiere
    2 jan 2026
    09:00

    Synden
    Serie Krimi, Svensk
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Synden er en moderne krimi, der udspiller sig i en urolig verden præget af konflikter og vold, hvor arvesynden altid er til stede.

    Synden – det handler den om

    Da teenageren Silas bliver fundet død på en gård på Bjärehalvøen, bliver den evigt vrede, aparte, men yderst intelligente efterforsker Dani (Krista Kosonen) sat sammen med den nyuddannede politibetjent Malik (Mohammed Nour Oklah) for at opklare sagen.

    Efterforskningen fører Dani og Malik ind i et patriarkalsk hvepsebo i det skånske landskab, hvor de hurtigt befinder sig i centrum af en mørk familiefejde, der har stået på i generationer. Dani, der har en personlig forbindelse til ofret Silas, bliver trukket dybt ind i sagen og de involverede familier. Patriarken Elis (Peter Gantman) giver Dani en deadline for at løse sagen, før han selv tager affære inden for familien.

    fredag 20. juni
    DR1 DR TV
    Troløs
    Binge Seriepremiere
    20 jun 2025
    06:00

    Troløs
    Serie Drama, Svensk [arve url=”https://player.vimeo.com/video/1046801450?app_id=122963” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Troløs” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Den nye serie ‘Troløs’ er baseret på den svenske dramatiker Ingmar Bergmans manuskript ‘Troløs’, som blev filmatiseret i 2000 af Liv Ullmann. Dramaet er desuden inspireret af Bergmans egen opvækst. Serien har tidligere været vist på SVT og fra 20. juni kan du streame hele serien på DRTV.

    Vi er i år 1977. Efter en skilsmisse forlader instruktøren David Howard sin familie i London og rejser til Stockholm. Hos sine venner Markus og Marianne Vogler samt deres datter Isabelle, sammenligner han sig med Markus’ succesfulde karriere og lykkelige familieliv.

    I løbet af sommeren besøger David dem i deres sommerhus. Her sættes noget i bevægelse mellem ham og Marianne, som viser sig at have noget så smertefulde konsekvenser for både dem og deres familier.

    Afsnit beskrivelser

    David (1:6): Efter en skilsmisse forlader instruktøren David sin familie i London og rejser til Stockholm. Hos sin ven Markus, hans hustru Marianne og deres datter Isabelle hører han om Markus’ succesfulde karriere og lykkelige familieliv. I løbet af sommeren besøger David familien i deres sommerhus. Dér sættes der noget i bevægelse mellem ham og Marianne, som skal vise sig at få smertefulde følger for dem begge og deres familier.

    Tilbuddet (2:6): I nutiden chokeres David, da han hører, at Marianne er blevet indlagt efter et selvmordsforsøg. I 1977 er David flyttet tilbage til Stockholm for at arbejde. Han tilbyder Marianne hovedrollen i sin nye film. Mens Markus er bortrejst, overnatter David hos Marianne. Han kommer med et forslag, som prøver grænserne mellem dem af.

    Susanna (3:6): Under indspilningen af den erotiske film Susanna kommer David og Marianne tættere på hinanden. Mariannes datter er vidne til noget, som ikke var ment for hendes øjne – og som gør hende både vred og såret. I nutiden reflekterer David og Marianne over deres forhold til deres respektive børn og over alt det, som gik tabt.

    Scandinavian freedom (4:6): Marianne forsvinder. I sin jagt efter hende besøger David den nu voksne Isabelle. I 1978 gør visningen af den eksplicitte film familien Vogler oprørt. David og Marianne rejser til filmfestival, og spændingen mellem dem kulminerer. David stiller spørgsmål uden at være klar til svarene.

    Markus og Marianne (5:6): Efter uheldet på filmfestivalen er forholdet mellem David og Marianne køligt. Men da David skal instruere et stykke på teatret, hvor Marianne arbejder, begynder de at mødes i al hemmelíghed. Til Isabelles fødselsdagsfest har de svært ved at holde sig fra hinanden. Snart bliver de indhentet af følgerne af deres affære.

    Isabelle (6:6): Marianne og Markus ligger i skilsmisse og forsøger at blive enige om forældremyndigheden over Isabelle. Et natligt møde mellem dem får skæbnesvangre følger. Under retssagen fortæller Marianne om, hvad der er sket. I nutiden taler David og Marianne ud om deres fortid. David bliver chokeret, da han hører Mariannes version af deres fælles historie.

    fredag 30. januar
    Prime Video
    Vaka Prime Video
    Seriepremiere
    30 jan 2026
    09:00

    Vaka
    Serie Svensk, Thriller [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=cPvQtl07otk” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Vaka” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    VAKA er en dystopisk thriller instrueret af Henrik Georgsson (Broen) med Aliette Opheim og Jonas Karlsson i hovedrollerne. Serien foregår i Stockholm og følger spredningen af en dødelig søvnløshedsepidemi. En falleret minister må balancere mellem at håndtere krisen og tage sig af sin søn, mens en ambulancesygeplejerske går langt for at redde sin kæreste. I mellemtiden beskytter en teenagepige naboens søn, efter at hans familie er bukket under for epidemien. Mens disse historier flettes sammen, griber panikken Stockholm og fanger dens indbyggere i et vågent mareridt.

    Serien er skabt af Brynja Bjork, som også er hovedforfatter, med yderligere episoder skrevet af Pauline Wolff. VAKA er co-produceret af Amazon MGM Studios, Unlimited Stories, Sagafilm ehf og Skybound Entertainment, med økonomisk støtte fra Icelandic Rebate Incentive.

    Serien er på 6 afsnit.

    mandag 8. december
    SkyShowtime
    Veronika Sæson 2 SkyShowtime
    Ny Sæson
    8 dec 2025
    00:05

    Veronika – Sæson 2
    Serie Drama, Krimi, Svensk, Thriller [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=LmmZcjZY5-U” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Veronika – Sæson 2” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    SkyShowtime melder at den populære Original-serie Veronika er tilbage med sin 2. sæson 8. december

    Hovedrolleindehaver og executive producer Alexandra Rapaport (Veronika, Gåsmamman, Honour) vender tilbage som politibetjenten Veronika Gren, og Tobias Santelmann (Veronika, Exit, The Arctic Convoy) har igen rollen som hendes mand Thomas. Arvin Kananian, Eddie Eriksson Dominguez og Sarah Rhodin vender også tilbage i den nye sæson.

    Første sæson af Veronika vandt publikums hjerter med sit krimi-/thrillermysterie om mordet på to teenagepiger og politibetjenten Veronika Gren (Alexandra Rapaport), mor til to, der kæmper med et kompliceret familieliv og et hemmeligt pillemisbrug, og som pludselig befinder sig i en mordefterforskning, der går dybere, end nogen i byen har lyst til.

    Mere om Veronika – Sæson 2

    I den nye sæson følger vi fortsat Veronika, der stadig kæmper med spøgelser fra fortiden og sine mystiske syn. Hun er utålmodig efter at vende tilbage til sit sædvanlige arbejde i politistyrken og ønsker, at tingene bliver normale igen. Efterhånden som serien udvikler sig, befinder hun sig midt i et mørkt og forvirrende mordmysterium med rødder 60 år tilbage i tiden. Veronika er splittet mellem de levende og de dødes verden, og hendes facade begynder at krakelere. En uundgåelig kæde af begivenheder sætter alt, hvad hun har arbejdet på at genopbygge, på spil.

    Alexandra Rapaport siger: “Jeg holder så meget af denne serie, og jeg er mere end taknemmelig for og også stolt over, at den har fundet et stort publikum og vender tilbage med endnu en stærk sæson på SkyShowtime. Jeg glæder mig til at vende tilbage og udforske Veronikas særlige univers endnu engang.’’

    Veronika sæson to er skabt og scriptet af Katja Juras og Anna Ströman Lindblom (Veronika, Gåsmamman) og instrueres af Oscar-nominerede Mikael Håfström (Evil, Derailed). Veronika er produceret af Calle Jansson og Mathias Gruffman hos Bigster sammen med Alexandra Rapaport som executive producer.

    torsdag 6. oktober
    C More Play
    voksne mennesker c more
    Seriepremiere
    6 okt 2022
    00:02

    Voksne mennesker
    Serie Drama, Komedie, Svensk
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Dramakomedieserien Voksne mennesker får premiere på C More den 6. oktober, og er en moderne spin-off af den svenske filmklassiker af samme navn. David Dencik og Carla Sehn pryder rollelisten. Samtidig vender Felix Herngren tilbage i sin tidligere rolle, og er også instruktør på den nye serie – akkurat som han var det i den oprindelige film fra 1999.

    Voksne mennesker – det handler den om

    Den nye C More Original-serie kredser om 30-årige Mathilda (Carla Sehn; Folk med angst), som står på tærsklen til et fuldbyrdet voksenliv med job i et advokatfirma og et fast forhold. Men da kæresten (Simon Reithner; The Girl with the Dragon Tattoo) frier, starter en lavine af handlinger, som sætter hele Mathildas tilrettelagte tilværelse på spil.

    – Det er spændende at være med til at lave en serie af en kultfilm. Det er en stor opgave, og jeg skal ydmygt tage mig af at afklæde vor tids voksne menneske, siger Carla Sehn.

    – Denne serie kommer til fange følelsen af at være en bedrager på samme måde, som filmen gjorde. Men nu er det Mathilda, som har det, som min rollekarakter havde det. Og sikkert stadig har det, siger Felix Herngren.

    Felix Herngren, som spillede hovedrollen som Frank i filmen, er i serien nu at finde som Mathildas chef, Frank. David Dencik (Kastanjemanden) spiller psykologen Nathan, som ved sin blotte eksistens forstyrrer ordenen i Mathildas liv, og fylder hendes tanker.

    Rakel Wärmländer (Den røde enke) spiller Mathildas søster Martha, som er en projektleder, der mere eller mindre gladeligt påtager sig rollen, som den der har styr på det hele. I virkeligheden gennemgår hun sin egen krise, idet hendes elskede søn, Sigge, flytter hjemmefra og samtidig tager en pause fra dans – en interesse de har delt, siden Sigge var lille.

    Katarina Ewerlöf (Tomten är far till alla barnen) kan opleves i rollen som Mathilda og Marthas mor, Nora. Hun har en succesfuld karriere i reklamebranchen bag sig, og havde tænkt sig at arbejde til sin død, men da de 20-årige overtog markedet, blev hun forkastet som en dinosaur, og må kæmpe for at fastholde sin position i branchen.

    – Vi er utrolig glade for denne serie og ser meget frem til, at disse eminente skuespillere skal give nyt liv til fortællingen. Temaet er evigt aktuelt, og vi er overbeviste om, at seerne kommer til at genkende sig selv i vores hjertelige, men langtfra fejlfrie karakterer, siger Sonja Hermele, som er eksekutiv producent for C More og TV4.

    Rollelisten tæller desuden Vilhelm Blomgren, Dominik Henzel, Hannes Alin, David Wiberg, Shanti Rooney, Josefin Sonck, Peter Apelgren, Juan Rodriguez, Elmira Arikan og Andreas T Olsson.

    Foruden Felix Herngren er også storebroderen Måns Herngren og Adam Pålsson (Young Wallander) instruktører på serien. Amanda Högberg og Daniel Karlsson står for manuskriptet, og er hovedforfattere sammen med Axel Stjärne og Maria Nygren. Elin Kvist er eksekutiv producent for FLX, mens Sandra Sohlman fra FLX er producent. Serien produceres af FLX for C More og TV4.

    Den oprindelige film af samme navn fra 1999, som desuden har Mikael Persbrandt på rollelisten, er allerede tilgængelig på C More.

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard