Komedie
Velkommen til din ultimative oversigt over komedieserier og film på Netflix, HBO Max, Disney+ og de andre store streamingtjenester. Vi opdaterer løbende guiden med premierer, så du altid ved, hvad du skal streame lige nu.
Arbejdsnarkomanen Ally (Aison Brie) tager tilbage til sin hjemby. Her møder hun sin gamle kærlighed, Sean (Jay Ellis) og begynder at reflektere over, hvem hun er blevet.
Livet bliver kun mere forvirrende, da hun opdager, at Sean skal giftes med Cassidy (Kiersey Clemons), som med sin selvtillid og kreative overbevisninger minder Ally om den person, hun selv plejede at være.
Somebody I Used To Know er instrueret af Dave Franco og skrevet af Franco & Alison Brie. Det er en kærlighedshistorie om tre personer, der helt uventet hjælper hinanden med at finde ude af, hvem de i virkeligheden er, hvor de kommer fra og hvor de er på vej hen.
Netflix har 10. februar premiere på en ny romantisk komedie med Reese Witherspoon og Ashton Kutcher lige i tide til Valentins Dag.
Debbie (Witherspoon) og Peter (Kutcher), er venner, der har kendt hinanden i over et årti. De holder holder kontakten på trods af, at de bor på forskellige kyster. De er også fuldstændige modsætninger: Single-mor Debbie er en revisor, hvis Los Angeles liv er planlagt ned til nano-sekundet, mens Peter er en marketing executive og håbefulde forfatter, hvis New York liv ændrer sig lige så hurtigt, som han gør kærester.
Da omstændighederne kræver, at de bytter bolig i en uge, indser de, at de måske har levet det liv, de tror, de burde, i stedet for det, de virkelig har brug for.
Komedieserien “Funny Woman” med Gemma Arterton i hovedrollen som den fiktive britiske komedieskuespiller, Barbera Parker, er baseret på Nick Hornbys bestsellerroman “Funny Girl”. Serien lander på SkyShowtime d. 10. februar. På premieredagen kan man se de tre første afsnit, hvorefter der frigives et nyt afsnit hver uge.
Funny Woman er skrevet af den prisbelønnede manuskriptforfatter Morwenna Banks og instrueret af den BAFTA-nominerede Oliver Parker. Serien tæller blandt andre skuespillerne Gemma Arterton, Tom Bateman, Arsher Ali, David Threlfall, Rupert Everett, Clare-Hope Ashitey, Alexa Davies, Alistair Petrie, Matthew Beard og Leo Bill.
I serien er vi midt i de glade 1960’ere, og Barbara Parker (Gemma Arterton) er netop blevet kåret som Miss Blackpool – men livet må have mere at byde på end at være skønhedsdronning i en kystby, ikke? Hun vil nemlig være…nogen! Derfor kalder Londons strålende spotlight på hende, og vores beslutsomme heltinde tager af sted for at finde ud af, hvem denne “nogen” er.
Det London, hun møder, er dog ikke helt fantastisk festlig, som den, hun har læst om og set i fjernsynet. Og efter en række nedture befinder Barbara sig pludselig på ukendt grund, nemlig til en audition til et TV-komedieshow. Her viser Barbaras kompromisløse nordengelske humor sig at være netop den X-faktor, som TV-showet skal bruge. Hun får rollen og bliver en del af en banebrydende ny komedieserie, som får indflydelse på britiske komedie i flere årtier efter.
At være kvinde i en mandeverden kan være en udfordring i sig selv, men efterhånden som Barbara finder sin “sjove side” frem, ændrer hun den almindeligt udbredte indstilling til sjove kvinder og genopfinder sig selv i processen.
For Kaja er familien det vigtigste i verden. Hun er altid positiv, selv om hun lever med en mand, som helst vil på jagt med drengene, og som nægter at dyrke sex med hende, fordi hun “ikke er særlig tiltrækkende” længere. Skidt pyt, sådan er det bare. Da det perfekte par så flytter ind i nabohuset, bliver det pludselig svært at holde følelserne i skak. Ikke nok med at disse fremgangsrige, smukke og spændende mennesker synger i kor, har de også lige adopteret – fra Etiopien! Det nye naboforhold lukker op for en ny verden for Kaja, som får følger for dem alle. Da julen står for døren, står det klart, at ingenting bliver som før, også selv om Kaja gør sit yderste.
2010
Baseret på en film, skrevet og instrueret af Malcom D. Lee (Girls Trip), følger serien op på Harper, Robyn, Jordan, Lance, Quentin, Shelby, Candace og Murch, efterhånden som deres forhold udvikler sig og tidligere fortrædeligheder dukker op igen i de uforudsigelige stadier, hvor midtvejskrise møder midtvejsopblomstring.
3 afsnit på premieredagen herefter ugentligt. 8 episoder i alt.
Varer kærligheden evigt? Det spørgsmål må Frank stille sig selv, da han til sin 50-års fødselsdagsfest, får overbragt nyheden om, at Mia overvejer at lade sig skille fra ham. Casper mener, at Mia bare skal lægges på is, og de tager derfor på weekendtur til Island. En dum misforståelse i lufthavnen betyder, at de misser flyet til Island, og så ruller lavinen… De ikke er klar til at tage hjem, så de ”gemmer” sig i Lars Hjortshøjs tomme luksusvilla, lige over for Frank og Mias hus. Alt kører, lige indtil et voldsomt vulkanudbrud på Island lukker luftrummet over øen på ubestemt tid og forhindrer dem i at ”komme hjem”, fordi alle tror de er taget afsted. Er Mia virkelig ved at forlade Frank, og hvad kan han gøre, når han og Casper har opbygget deres hidtil største løgn? KLOVN THE FINAL bliver en episk odyssé ind i midtvejskrisens tåger – en sidste tåkrummende, pinagtig og vanvittig KLOVN-rejse.
2020
Forfatteren Tracy Oliver (Girls Trip), giver os nu den elskede komedie Harlem tilbage. Vi fortsætter rejsen med de fire moderigtige og ambitiøse bedste veninder i Harlem i NYC. Efter problemer på arbejdet og i kærlighedslivet, er Camille (Meagan Good) i gang med at finde ud af, hvordan hun kan samle alle livet små brikker sammen igen; Tye (Jerrie Johnson) reflekterer over sin fremtid; Quinn (Grace Byers) tager på en selvudviklingsrejse; og Angies (Shoniqua Shandai) karierre får en positiv kurs. Sammen kan de nå det næste skridt i deres karrierefaser, kærlighedsliv, og store bylivsdrømme.
Marmaduke, the worlds most lovable Great Dane, leaps from comic strip fame (appearing in 600 newspapers in over 20 countries) to big screen stardom. In this family comedy event, the Duke is living large in Orange County, California. But fitting in with his new four-legged friends and a potential romantic interest — isnt always easy for a super-sized teenage dog.
RIGET EXODUS havde Danmarkspremiere på Viaplay den 9. oktober 2022 og nu kommer den så på DR. Den 3. februar får Lars von Triers RIGET EXODUS premiere på DRTV.
Alle afsnit af RIGET EXODUS kan ses på DRTV fra den 3. februar og bliver efterfølgende sendt på DR1 hver søndag fra den 5. februar. De restaurerede udgaver af sæson 1 og 2 kan allerede opleves på DRTV fra den 13. januar.
RIGET EXODUS – det handler den om
Stærkt påvirket af spøgelses tv-serien RIGET søger søvngængeren Karen svar på seriens uafklarede spørgsmål for at redde hospitalet fra undergang. En aften, da Karen går i søvne, ender hun på mystisk vis foran Rigshospitalet. Porten til RIGET er begyndt at åbne sig på ny.
Med RIGET EXODUS fortsætter og afslutter Lars von Trier sin internationalt berømmede kultserie-klassiker fra 90’erne: Spøgelseshistorien om hospitalet ved blegedammene hvor det onde har vundet fodfæste, og lægevidenskaben har sin daglige kamp med sig selv, med svenskerne og det overnaturlige og uforklarlige i en blanding af gys, gru og grin.
RIGET EXODUS – de medvirker
RIGET EXODUS lover et cast i særklasse, når en perlerække af både danske og svenske stjernenavne får deres gang på Riget. Bodil Jørgensen ses i en af seriens hovedroller som søvngængeren Karen, og Lars Mikkelsen spiller den konfliktsky administrerende overlæge Pontopidan, hvis sekretær Fru Svendsen spilles af Birthe Neumann. Nikolaj Lie Kaas spiller den indebrændte reservelæge Filip Naver og Nicolas Bro er portøren Bulder. Rigets helt nye opvaskere spilles af Jesper Sørensen og en specialfremstillet robot.
Ghita Nørby er tilbage i rollen som den tidligere narkoselæge Rigmor Mortensen, og den tidligere reservelæge Judith spilles af Birgitte Raaberg. Henning Jensen er tilbage som Hospitalsdirektør Bob, og sygeplejersken Camilla spilles igen af Solbjørg Højfeldt. Også et gensyn bliver det med Peter Mygind som Mogge og Søren Pilmark i rollen som reservelægen Krogshøj også kaldet Krogen. Laura Christensen vender tilbage i rollen som Mona, og Udo Kier ses i rollen som Storebror.
Den svenske stjerne Mikael Persbrandt spiller overlægen Helmer Jr., også kaldet Halmer, søn af den legendariske Stig Helmer – den notorisk dansk-hadende svenske overlæge, som Ernst Hugo Järegård fik udødeliggjort i seriens første sæsoner. Tuva Novotny spiller neuropsykologen Anna, der hjælper Helmer Jr. med at falde til på Rigshospitalet, og sikrer at alt går rigtigt til. Den svenske verdensstjerne Alexander Skarsgård ses i rollen som svenskernes advokat på Rigshospitalet, en rolle han arver efter sin far, Stellan Skarsgård, som også spillede advokat i anden sæson af Riget. Ida Engvoll spiller rollen som hackeren Kalle.
I de øvrige roller ses bl.a. David Dencik, Anders Mossling, Asta August, Jens Albinus, Vic Carmen Sonne, Danica Curcic, Charlotte Sieling, Cyron Melville, Paul Hüttel og Stig Hoffmeyer.
Zentropa, Viaplay og DR står bag RIGET EXODUS
Som i de tidligere sæsoner har Lars von Trier skrevet manuskriptet sammen med Niels Vørsel. Louise Vesth producerer for Zentropa Entertainments, mens Viaplay og DR er co-producenter.
I forbindelse med produktionen af RIGET EXODUS har RIGET I og II undergået en gennemgribende restaurering, således at alle sæsoner kan udsendes samlet i højeste kvalitet til både gamle og nye fans.
Familien Proud er tilbage – og denne gang er de stoltere og stærkere! Vi følger den nu 14-årige Penny og hendes families op- og nedture og oplever dem håndtere det moderne liv med komik og kærlighed. 2020’erne byder på et karrierehøjdepunkt for mor Trudy, vildere drømme for far Oscar og nye udfordringer for Penny, blandt andet en socialt bevidst nabo, der mener, hun har meget, hun kan lære Penny, og influencere på de sociale medier, der mobber og vil ekskludere hende, og hendes egne teenagehormoner. Pennys venner vender også tilbage, blandt andre Dijoney, LaCienega, Zoey og Michael. Det bliver også et gensyn med Pennys Sukkermomse, der altid står klar til at tugte og elske og række en nænsom hånd, når Penny har brug for det. Blandt de nye ansigter er der Maya og KG, nye børn, der ikke blot skal døje med at være de nye børn, men også har to fædre, noget helt nyt i Smithville.
Charlie Mortdecai er en charmerende kunstkender og livsnyder med dyre vaner. Han indvilliger i at hjælpe den britiske efterretningstjeneste MI5 med at finde et stjålet maleri, som siges at gemme på koden til en svimlende sum gemte nazi-millioner, idet Charlie øjner chancen for at score sin egen bid af kagen. Charlie og hans trofaste tjener, Jock, indleder jagten på maleriet, men de er langt fra de eneste, som vil have fingre i mesterværket og millionerne…
2015
Jan og Bente er gift, men har efterhånden næsten glemt hvorfor. Jan knokler dagen lang på en færgerestaurant, og når han kommer hjem til sin Bente, venter der ham alt fra skænderier til tæv. Jans chef får ham i terapi, hvor han møder de småkriminelle Rudy og Alf. De vil gerne hjælpe Jan med at skaffe sig af med Bente, men da de møder hende, går det galt. For Rudy og Alf kan godt lide Bente, og så bliver det rigtig svært at være Jan.
2007
Apple TV+ er på vej med en ny original komedieserie med Jason Segel og Harrison Ford på rollelisten. Serien har titlen Shrinking og har nu fået premiere på tjenesten 27. januar.
I “Shrinking” følger vi en sørgende terapeut (spillet af Segel), som begynder at bryde reglerne og fortælle sine klienter præcis, hvad han mener. Da han blæser på etik og regler skaber han enorme, tumultariske ændringer i folks liv… inklusive sit eget.
Om Harrison Ford’s rolle:
Dr. Phil Rhodes beskrives som en jordnær, skarp psykolog med et altid nærværende glimt. Phil er en pioner inden for kognitiv adfærdsterapi og har opbygget en succesfuld praksis gennem årene. Phil er tvunget til at håndtere sin diagnose af Parkinsons sygdom, hvilket tvinger ham ud af sin komfortzone, mens han kæmper med påtrængende venner, sin fremmedgjorte familie og hans arv.
Shrinking er skrevet og executive produceret af Segel sammen med Ted Lasso medskaber Bill Lawrence og Brett Goldstein.
Efter at have været igennem en nærdødsoplevelse får Darby Harper evnen til at se døde mennesker, og hun bruger sin fritid på at rådgive ensomme ånder, der har uforløste anliggender. Men da Darbys ærkefjende, Capri, dronningebien i skolens mest eksklusive klike, pludselig dør i en ulykke, der involverer et krøllejern, beder den døde diva Darby om hjælp.
You People er titlen på en ny Netflix komediefilm, der blandt andet har Eddie Murphy og Jonah Hill på rollelisten. Kenya Barris står bag.
Netflix beskrivelse lyder som følger: Et nyt par (Jonah Hill, Lauren London) og deres familier oplever den moderne kærlighed, mens de navigerer i kultursammenstød, samfundets forventninger og generationskløfter.
Eddie Murphy, Nia Long spiller forældrerne til Lauren Londons rolle mens Julia Louis-Dreyfus, David Duchovny er Jonah Hills’ rolles progressive og semi-woke jødiske forældre.
På rollelisten finder vi også navne som; Sam Jay, Elliott Gould, Travis Bennett, Molly Gordon, Rhea Perlman, Deon Cole, Andrea Savage, Mike Epps, Emily Arlook, Alani “La La” Anthony og Bryan Greenberg.
Filmen har premiere 27. januar på Netflix
Egon Olsen has been behind bars for some time, but that hasn’t stopped the criminal mastermind from making a plan to steal a very valuable golden statue and to never land behind bars again. So as soon as he gets out of prison, the first thing he does is contact his old associates, and together they prepare for one of the most daring, and hilarious, robberies Norway has ever seen.