YouSeeHDTV

Fra 19/3-2013 kan YouBio boksen også bruges kabel-tv fra YouSee

YouBio boksYouSee melder, at YouBio boksen allerede fra d.19/3-2013 også bruges til at se digitalt kabel-tv fra YouSee. Boksen kræver internettilslutning og et YouSee Login.

Boksen kan således både bruges til let, at se YouBio på fladskærmen derhjemme, samt som MPEG4 tv-tuner.

Opdateringen sker automatisk, når kunderne tænder for boksen. For at se kabel-tv skal man tilslutte et traditionelt antennekabel til boksen og derefter indlæse kanalerne efter den indbyggede vejledning.

”Boksen er først og fremmest designet til at se film og serier over internet ved hjælp af YouBio. Men boksen har en indbygget digital-modtager, og den har vi valgt at aktivere, så boksen får en større anvendelighed for kabel-tv-kunder,” siger udviklingsdirektør Anders Blauenfeldt

Boksen blev lanceret i december samtidig med abonnementstjenesten YouBio. Den gør det nemt at få vist film eller tv-serier, som man streamer fra YouBio, direkte på en fladskærm. Prisen på YouBio boksen er 495,- og boksen er dermed et billigt alternativ til at skulle investere i et nyt fladskærms-tv, hvis man har et MPEG2 fjernsyn derhjemme. 

Anders Blauenfeldt siger, at opdateringen også sker for at tilbyde et alternativ til de kunder, der bliver berørt, når YouSee i næste måned stopper med at dobbeltdistribuere 31 digitale kanaler i både det gamle MPEG2-format og det nyere MPEG4-format. Fremover vil disse kanaler kun blive sendt i MPEG4-format, og det betyder, at et mindre antal kunder – anslået færre end 50.000 – må finde en ny løsning, fordi de har et ældre digitalt tv eller boks.

Kunderne skal være opmærksomme på, at YouBio-boksen skal være tilsluttet internettet for at fungere korrekt. Boksen henter informationer om kanaler og udsendelser via nettet, så derfor skal den have netadgang for at fungere. Evt. leje af film og serier kræver også en netforbindelse.

YouBio boksen skal dog ikke ses som en afløser for YouSee’s Samsung PVR boks. Der er ikke mulighed for at optage tv med YouBio boksen.

Kilde: YouSee forum

Tags

Relaterede artikler

Back to top button
Close
Close