Streamingnyt

Four Hands Menu – madrejse på vej på Viaplay

Four Hands Menu er en verdensomspændende madrejse, som giver et unikt indblik i den gastronomiske skabelsesproces fra idé til den færdige menu – kreeret af fire hænder. Indspilningerne er i fuld gang, og serien har ekslusiv premiere på Viaplay til efteråret. Nu kan du møde kokkene, som medvirker i dokumentaren, sammen med den svenske stjernekok, Niklas Ekstedt, som både har skabt og er i front for programmet.

I seks afsnit tages seerne med til fantastiske steder i verden og oplever unikke møder mellem to kokke i international topklasse – men med helt forskellig baggrund. Sammen skal de tilrettelægge og skabe en kreativ middag; uden forudbestemte opskrifter, ingredienser eller regler at støtte sig til.

– Det som adskiller Four Hands Menu fra andre madprogrammer er, at det hverken er en konkurrence eller et portræt. Her ligger fokus på den skabende kraft, som opstår når to kreative genier mødes, og på deres enorme passion for og nysgerrighed på mad og kogekunst. Seerne kommer til at opleve mine idoler gøre det, de gør bedst, samtidig med at de gør noget, de aldrig tidigere har gjort – det bliver rigtig spændende! siger Niklas Ekstedt.

Ud over Niklas kan man opleve 11 stjernekokke, blandt andre danske Esben Holmboe-Bang.

Four Hands Menu er en Viaplay-original i seks afsnit med planlagt premiere i efteråret 2018, eksklusivt på Viaplay i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

 

Kilde: Viaplay presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard