Streamingnyt

Formel 1 lancerer deres egen streamingtjeneste i maj

Det har trukket lidt ud for Formel 1 ejerne med deres streamingplaner. F1 TV Pro tjenesten har dog nu fået et premieretidspunkt. Det bliver fra det spanske Grand Prix i maj, at tjenesten lanceres.

F1 TV Pro vil tilbyde Formel 1 fans dækning uden reklameafbrydelser. Abonnenterne får adgang til on board kamera fra alle racere, og der bliver naturligvis adgang til alle træninger, kvalifikationer og løb samt pressekonferencer og interviews før og efter løbene. F1 TV Pro vil desuden få nogle eksklusive feeds, som ikke tilbydes andre steder.

Udover Formel 1, så dækkes også FIA Formula 2 Championship, GP3 Series og Porsche Supercup på tjenesten.

Der lanceres med kommentering på Engelsk, Tysk, Fransk og Spansk. Ved lanceringen bliver det via webbrowser, men der kommer apps til Apple og Android senere. Også Android TV og Apple TV apps ventes lanceret i løbet af sommeren.

F1 TV Pro lanceres i de lande, hvor Formel 1 rettighederne gør det muligt. Det gælder således ikke i Danmark, eftersom der er en eksisterende rettighedsaftale med MTG/Viasat her gældende til og med 2018 sæsonen.

F1 Pro TV tjenesten lanceres i teknisk samarbejde med Playmaker Video, iStream Planet og Tata Communications.

Tjek Formel 1 TV på Dansk TV her – Vi har en udførlig tv-guide til alle løb i løbet af sæsonen.

Kilde: rapidtvnews.com

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard