Canal DigitalViasat

Canal Digital og Viasat kan miste Discovery Networks kanaler i næste uge

discovery sportskanalerDiscovery Networks og Canal Digital forhandler om en ny distributionsaftale i hele norden og deadline er ved ugens udgang. Finder man ikke hinanden inden mandag kan det betyde sort skærm på Kanal 4, Kanal 5, 6’eren, Canal 9, Discovery Channel, Discovery HD Showcase, Animal Planet, Discovery World, Discovery Science, TLC, ID Investigation, Eurosport 1 og Eurosport Danmark

Også Viasat’s parabolkunder kan blive ramt eftersom Viasat og Canal Digital har en kanalbytte aftale omkring visse kanaler. Konkret drejer det sig hos Viasat om kanalerne: Kanal 4, Kanal 5, Canal 9 og Eurosport Danmark.

“Jeg kan bekræfte, at vi forhandler med Discovery for at nå en ny aftale, før den nuværende udløber. Vi er i krævende forhandlinger, og vi gør selvfølgelig vores yderste for at undgå, at det får negative konsekvenser for vores kunder, både på kort og lang sigt,” udtaler Catja Middelboe Andersen, kommunikationsdirektør hos Canal Digital til Mediawatch.dk.

Canal Digital oplyser, at de har bedt om en forlængelse af den nuværende aftale, for at få mere tid til at forhandle, men dette er blevet afvist af Discovery. Discovery siger til gengæld at forhandlingerne allerede er forsinket en måned.

Fra Canal Digitals moderselskab Telenor lyder det  således: De sidste måneder har Canal Digital forhandlet for at prøve at komme frem til en aftale. Canal Digital har allerede strukket sig meget langt i sit tilbud, men Discovery har kommet med helt urimelige priskrav for sine kanaler.

Antenneforeninger der får signal fra Canal Digital kan også blive ramt i tilfælde at der ikke bliver indgået en ny aftale.

Kilde: Kampanje.com / Mediawatch.dk / Canal Digital

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard