TV-Nyt

Foråret på TV3 kanalerne

TV3 kanalerne byder på nye afsnit af de velkendte formater men også nye programserier i foråret 2018.

Prinsesser med en forkærlighed for Bad Boys, passionerede amatørkokke, farverige Hollywoodfruer, kyniske børnelokkere, par på randen af skilsmisse og medvirkende med rod i økonomien – dette er blot et udsnit af, hvad seerne har i vente med forårssæsonen på TV3.

Læs mere om programmerne herunder

advokaten viaplay tv3

Advokaten

En højspændt thrillerserie om forsvarsadvokaten Frank Nordling, der infiltrerer den kriminelle underverden for at hævne mordet på sine forældre

Som børn var søskendeparret Frank (Alexander Karim) og Sarah (Marlin Buska) vidne til mordet på deres forældre. Efter den tragiske hændelse blev Frank sendt i familiepleje, mens Sarah blev boede hos deres mormor.

Flere år senere er Frank blevet en succesfuld advokat og arbejder på et af Sveriges førende advokatkontorer, der er drevet af den excentriske stjerneadvokat Svend-Erik Wiesén (Nicolaj Kopernikus), mens søsteren Sarah arbejder i politiet, har et barn fra et tidligere forhold og et skjult stofmisbrug, som hun prøver at få bugt med. Sarah har aldrig sluppet mordet på deres forældre og har længe efterforsket sagen i det skjulte. Frank prøver derimod at glemme det hele og har længe taget afstand til søsterens efterforskning, men da Sarah finder et tungtvejende bevis, kan ingen af dem ignorere de kolde fakta. Dette bliver startskuddet på en lang og intens søgen efter deres forældres morder, hvilket bringer dem i forbindelse med gangsteren og klienten Thomas Waldman (Thomas Bo Larsen).

Glæd dig til den nye Viaplay Original der tæller danske stjerner som Thomas Bo Larsen, Nikolaj Kopernikus og Sarah Hjort Ditlevsen, Ellen Hillingsøe (Tinkas juleeventyr), Johannes Lassen (1864), Bjarne Henriksen (Badehotellet), Peder Pedersen (Gramsespektrum), Susanne Storm (Mercur), Ole Boisen (Den som dræber) og Andrea Vagn Jensen (Klassefesten).

Kan ses på TV3 og Viaplay Reklame-link

Bad Boys bredformatBesat af Bad Boys

I Besat af Bad Boys følger vi nogle af Danmarks mest rapkæftede, ærlige og rebelske piger i deres søgen efter den store kærlighed. Pigerne elsker spænding, tatoveringer og store muskler. De leder efter den stærkeste i flokken, alfahannen, ham der kan beskytte dem og sætte dem på plads. De tænder på vildskaben, dramaet og balladen i det eksplosive kærlighedsliv, og de keder sig, når de prøver at date en helt almindelig sød fyr. De er vilde med farlige, sexede mænd, som de aldrig ved, hvor de har – de er nemlig Besat af Bad Boys.

Gennem sæsonen møder vi blandt andre vestegnsprinsesserne Kia & Melanie, der skal finde en kæreste til Kia. Vi er også med, når den eksotiske danser Mariyah får store mænd til at svede som usikre skoledrenge på sine dates, og når kusinerne Michella og Mie kommer op at toppes over Michellas nye, store og forbudte kærlighed. Senere møder vi også veninderne Nadia og Melanie, som har et helt særligt krav til deres nye flammer – de skal nemlig være bad boy-brødre, så ingen mand kommer imellem de to bedste veninder.

Men hvad sker der så, når man har fanget sig en Bad Boy? Det ser vi hos kæresteparret Heidi og Dennis som ikke er helt enige i, hvad man må og ikke må, når man er i et forhold. Dennis er nemlig en ægte Bad Boy – og de er ikke altid nemme at styre! Forstadsfruen Amalie drømmer om kernefamiliens idyl med faste spisetider og et rækkehus i provinsen, og lige dén kombination er svær at få til at gå op med en Bad Boy, som Lasse, der er alt for vild til Villa, Vovse og Volvo-drømmen.

Glæd dig til et farverigt, råt og ærligt portræt af drømmen om den store kærlighed; den, som vi alle søger, men som i dette tilfælde er så forbandet svær at få til at makke ret, når man falder med hjertet og sender fornuften ned på tanken efter flere Mokai’s..

Vises på TV3

KampagnebilledeKærlighed i Krise

I Kærlighed i Krise møder vi kriseramte par, der søger hjælp til at reparere deres forhold, før det er for sent. Problemerne har hobet sig op, skænderierne forbliver uforløste og skilsmissen nærmer sig med hast. Men inden det uigenkaldeligt er for sent vil de to parterapeuter, Katrine Axholm og Martin Østergaard, hver uge forsøge at hjælpe et nyt par med at håndtere de dybereliggende problemer, der gennemsyrer forholdet og hæmmer kærligheden i at vokse. Gennem overvågning af de daglige gøremål identificeres parrenes dårlige vaner og ved hjælp af målrettet parterapi udfordres hvert par til at arbejde med deres kriseramte forhold.

Kærligheden har været gemt væk længe, men kan gamle minder fra forholdets første tid være med til at genskabe den tidlige forelskelse? Eller kan man fjerne den ene parts jalousi ved at udfordre den? Alt dette og meget mere, bliver vi klogere på, når Kærlighed i Krise har premiere til foråret.

Vises på TV3

Danske Hollywoodfruer

Mød seks vidunderlige danske kvinder, der bor i byen, hvor du får botox over morgenkaffen, betaler 60.000 dollars for en Hermès-taske efter frokost og er iført dine største diamanter, når du spiser middag på en trendy restaurant om aftenen.

Masha er model og skuespiller og lever et glamourøst liv i West Hollywood. Hun bor med bulldogen Blu i et luksuslejlighedskompleks og har travlt med modelshoots, fest og jagten på evig ungdom.

Den tidligere kendis-stylist Kirsten ejer butikken OnQueStyle, hvor Orange County’s rigeste kvinder afleverer deres brugte Louis Vuitton, Balenciaga og Versace og tager en Hermès-taske med hjem i stedet. Hun er gift med Eddie og er glam-ma (ja, glam-ma) til otte.

Cæcilie er model og skuespiller, bor i det trendy Pasadena og er gift med barnestjernen Robert Jayne. Hun lander modeljobs til 35.000 dollars, dyrker den spirituelle del af Los Angeles og studerer kunstterapi.

Den tidligere skuespiller og body double Ines bor i Beverly Hills med sin mand Tony, hunden Gobi og fire katte. Hun er hundeaktivist og bruger meget af sin tid på 1) at redde dyr, 2) sin garderobe og 3) sine egne dyr.

New Yorker-modellen og skuespilleren Cecilia er på vej til at etablere et liv i det stjernebesatte Hollywood. Hun dyrker de røde løbere, det luksuriøse liv hos sine rige venner og er i gang med at starte sin egen smykkekollektion med matchende sæt til det californiske jetset og deres dyr.

Screenplay writeren og skuespilleren Camilla opkøber huse, sætter dem i stand og lejer dem ud. Derudover skriver hun tv-serier og film og hænger ud med sine skuespiller-veninder i hipsterkvarteret Silver Lake.

Glæd dig til at møde Masha, Kirsten, Cæcilie, Ines, Cecilia og Camilla, der alle har forladt Danmark for at leve et liv i sus og dus i det solbeskinnede Californien, hvor du aldrig kan være for rig, for tynd eller have for mange diamanter.

Vises på TV3

Børnelokkerne

Foråret på TV3 kanalerne
Foråret på TV3 kanalerne

Rovdyrene er derude, de er mange, og de er hvem som helst. Alle kneb gælder, målet er sex med 13-årige piger. Grooming, sextortion, udspekuleret, beregnende adfærd. Hvad der end skal til. Ved at udgive sig for at være 13-årige piger, får redaktionen bag programmet kontakt med et stort antal voksne danske mænd, der gerne vil have kontakt med mindreårige piger med henblik på for det første at mødes, og dernæst handler alt om at dyrke sex. Men det, disse voksne mænd møder i “Børnelokkerne”, er ikke den søde, naive, uskyldige 13-årige pige, som de håber på at mødes med, det er i stedet Henrik Qvortrup og et tv-hold. Qvortrup har spørgsmål, vagter ved sin side og retten til at foretage civile anholdelser.

Henrik Qvortrup viser nu danskerne, hvor stort problemet er. Landmænd, direktører, bedsteborgere og endda en genganger fra sidste sæson, en person, der altså fortsætter sin jagt på mindreårige piger, selvom han tidligere er afsløret i sine ugerninger på kamera. Børnelokkerne kan være hvem som helst. Qvortrup og den øvrige redaktion finder dem. Og fælder dem.

Holdet bag ”Børnelokkerne” har et klart mål: De vil stoppe de her voksne mænd, de vil i fuldt samarbejde med politiet anholde dem civilt, og de vil overlade alle deres beviser til politiet. Og programmet følger sagerne helt til dørs.
Eksperter mener, at én ud af hundrede mænd fantaserer om sex med børn og helt unge piger. Og i deres jagt vil mændene have billeder af de unge piger, de afpresser dem for sex, de sender selv ulovlige billeder, og de forsøger at få pigerne til at mødes i virkeligheden for at have sex med dem.

Deres kyniske metoder er iskolde, kun fantasien sætter grænsen for, hvad de er villige til at gøre for at opnå deres mål – sex.

Børnelokkerne er et lige-på-og-hårdt, tempofyldt og særdeles barsk crime-program, hvor Henrik Qvortrup sammen med sin redaktion researcher, opsøger og konfronterer det uhyggeligt store antal voksne mænd, der med internettet i ryggen har fået endnu nemmere vilkår til at krænke mindreårige piger. TV-programmet ”Børnelokkerne” er jagt og konfrontation, men bestemt også oplysning, gode råd og tips til, hvordan mindreårige selv undgår at komme i en krænkende situation, og hvad man kan gøre som forælder.

Vises på TV3

Luksusfælden

Foråret på TV3 kanalerne
Foråret på TV3 kanalerne

Fortidens økonomiske synder indhenter deltagerne i den 20. sæson af Luksusfælden, hvor deltagernes barnlige opførsel og forbruget af fastfood er større end nogensinde

Vi kommer til at opleve, at deltagerne i denne sæson truer med at udvandre fra programmet, hvis ikke de får deres vilje. Men der er ingen nåde at hente hos de økonomiske eksperter Jan Swyrtz, Carsten Linnemann, Kenneth Hansen og Mette Reissmann, der igen i denne sæson får hjælp af deres ekspert-kollega Louise Frost.

Eksperterne fortæller hver gang sandheden om deltagernes økonomi, selvom det kommer til at gøre ondt. Og de kommer på hårdt arbejde med stædige holdninger hos deltagerne, som ikke vil gå med til hvad som helst foran kameraet. Fx vil Lotte i Horsens ikke høre ordet gældssanering fra fortiden, så da eksperterne fastholder behovet for at tale om hendes økonomiske mønster, beder hun om at få kameraerne slukket.

Se om kameraerne bliver slukket til februar, når Luksusfældens eksperter også besøger en far, der køber pizza for 1000 kroner hver måned, en ægtemand, der også vil have fastfood til frokost, når hans kone må, og et par, der ikke betaler af på gælden, men går på café for 3000 kroner hver måned. Det gode liv med fastfood, cola og slik når kvalmegrænsen den 6. februar kl. 20.00 på TV3 og Viaplay, når vi blænder op for sæson 20.

På TV3

MasterChef 2018

Foråret på TV3 kanalerne
Foråret på TV3 kanalerne

Favoritter vil falde, mens undertippede i det helt rigtige øjeblik vil frembringe rene sensationer. Aldrig har så mange deltagere haft muligheden for at gå hele vejen

MasterChef er tilbage med et spritnyt MasterChef-køkken og hele 40 nye deltagere, der alle kæmper om trofæet og 100.000 kroner i førstepræmie. De er udvalgt over fire dages audition i skarp konkurrence mellem madtalenter fra hele Danmark – og som noget helt nyt er der i år enkelte dueller til audition, hvor to udvalgte aspiranter, der laver samme ret, kæmper mod hinanden om ét eftertragtet forklæde. Andre håbefulde amatørkokke skal igennem en traditionel audition med minimum to gange ’ja’ fra dommerne, før de kan iklæde sig et MasterChef-forklæde.

For de 40 madtalenter, der går videre, venter der derefter en uges lærerig træningslejr, hvor dommerne Jesper Koch, Jakob Mielcke og Thomas Castberg hver især vil undervise i forskellige teknikker. Deltagerne får sat deres evner på prøve i grundlæggende køkkendiscipliner som moderne saucer, optimal udnyttelse af grøntsager og tilsmagning af retter – og for dem der ikke klarer testen, bliver det farvel til Masterchef.

Gennem sæsonen, der tager deltagerne igennem nogle af madlavningens største udfordringer, fra klassiske retter til den ultimative udfordring i dessertkøkkenet, stiger spændingen og dramatikken.

Masterchefs køkken anno 2018 danner ramme om triumfer, tårer, gigantiske overraskelser og uforglemmelige præstationer. Det er direktøren, håndværkeren, smørrebrødsjomfruen, hjemmehjælperen og alt derimellem. Til fælles har de den glødende passion for mad. Drømmen om at hellige sig mad. Og ikke mindst drømmen om sejren i MasterChef anno 2018.

Før den endelige finale kan udkæmpes, skal madtalenterne imponere et væld af gæstekokke som Dak Wichangoen (Kiin Kiin), Kristian Baumann (108), Mark Lundgaard (Kong Hans Kælder) og Per Thøstesen (Bistro Boheme), styre køkkenet på en toprestaurant herhjemme og klare sig igennem flere konkurrencer end nogensinde før.

På TV3

Paradise Hotel

Når Rikke om kort tid åbner dørene til den 14. sæson af Paradise Hotel står ti nye festglade singler klar til at blive budt ind på det eksotiske hotel.

Og i år starter vi ved altings begyndelse!

Klædt i intet andet end figenblade træder paradisoerne ind i Paradisets Have, og hurtigt drages de ind i et magtfuldt spil med fristelser, kærlighed og svigt. Kun fantasien sætter grænser for de ti håbefulde deltagere, og med tretten tidligere sæsoner har de alle haft rig mulighed til at forberede sig på det taktiske spil og de bedrageriske svigt. De kommende uger vil hotellet huse de festglade singler, der alle drømmer om at gå hele vejen og sikre sig titlen som vinder af Paradise Hotel 2018! Det bliver et ophold, hvor gæsterne skal igennem alt fra at være skoleelever, finde hotellets playboy, kæmpe om titlen som Mr. og Miss Paradise, dyste i popularitet og overleve en hævngerrig ånd.

I år får deltagerne også deres egen telefon, som de kan bruge til at sende beskeder og videoer til hinanden. Og den får for alvor sat gang i uskyldige flirts og massive intriger.

Vises på TV3

Du burde gå til lægen

I denne sæson møder Pixie og Phil usynligt syge, åbenlyst syge og folk, der tror, de er mere syge, end de egentlig er. Lægerne forsøger blandt andet at finde ud af, hvorfor en mand får tilbagevendende sår i munden, og hvorfor en kvinde har alvorlige smerter i hoften.

De møder også en landmand, hvis fødder brænder, en foredragsholder med ørepine og en kvinde, der er oprigtig bange for skoldkopper.

Tag med til farverige markeder og festivaller i bl.a. Patrickswell, Athboy og Drogheda og bliv lidt klogere på alt fra problemer i overgangsalderen, gigt i knæene til faren ved at købe receptpligtig medicin i onlinebutikker i udlandet.

Vises på TV3 Puls

Jamie Oliver: Nem og hurtig mad

Hvis du tror, du ikke har tid til at lave mad – så tænk om igen

Opdag en helt ny måde at lave mad på. Jamies nemme og hurtige mad, er den ultimative samling af opskrifter, der kun kræver 5 ingredienser.

Hurtigt at lave, nemt at huske.

I 18 afsnit viser Jamie, hvordan man kan lave bl.a. lækker fisk i pande, supergrøn spaghetti, oksekød med ingefær og en gratin med svinekød og kartoffelmos, der får englene til at synge – uden de store kulinariske anstrengelser.

Vises på TV3 Puls

MasterChef USA

Gordon Ramsay tager Masterchef-konceptet med sig til USA og skal finde den bedste amatørkok i landet

De ambitiøse amatørkokke strømmer til fra hele landet – mød blandt andre danseren fra New York og skolelæreren fra Michigan samt badedragtsmodellen fra Hawai og den hjemmegående husfar fra Oregon. Gennem sæsonen udfordres deltagernes evner i køkkenet – alle med troen på, at netop de kan imponere dommerne og vinde 250.000 amerikanske dollars.

Dommerne er som sædvanligt den højtråbende Michelin-kok, Gordon Ramsay, kok og kogebogsforfatter Christina Tosi, og de får i denne sæson selskab af tv-kokken Aarón Sánchez.

Vises på TV3 Puls

Kilde: TV3 Presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard