TV-Nyt

Foråret 2017 på TV3 – Se programmerne her som også kan ses på Viaplay

Foråret rykker nærmere også på tv-skærmen og TV3 kanalerne er nu klar med information om de kommende programmer. Læs mere herunder

Danmarks modigste TV3Danmarks Modigste

Danmarks modigste udfordrer 16 helt almindelige danskere deres værste frygt i jagten på titlen og en halv million kroner.

Danmarks modigste er et helt nyt, grænseoverskridende og udfordrende program, hvor den ene vildt spektakulære og imponerende konkurrence afløser den næste. Deltagerne skal bekæmpe sig selv, hinanden, højder, ild, vand, fart og meget, meget mere i en række hæsblæsende programmer med suveræne Jakob Kjeldbjerg i spidsen. Hver uge er der holdkamp, som altid indeholder en basal frygt. Vinderholdet er sikret overlevelse i konkurrencen, mens taberholdets skæbne bliver afgjort i ceremonien. Her stemmer de alle om hvem fra taberholdet, der skal i duel. Den valgte person vælger herefter sin egen modstander. Herfra er det mand mod mand. Taberen af duellen ryger direkte ud, mens vinderen får en unik fordel i hemmelighedernes kammer, der gemmer på viden om de øvrige deltageres værste frygt.

Hvem tør se sin værste frygt i øjnene – og besejre den?

Hvem kan manøvrere taktisk? Hvem er klogest? Hvem er stærkest?

Kan ses på TV3, Viaplay Reklame-link og Viafree

 

Familien Nielsen TV3Familien Nielsen

Anja, Jan, Patrick, Micki, Kevin og mormor Anita er familien Nielsen. De rammer TV3-skærmen lige om lidt.

I en almindelig villa i Albertslund bor en familie med det almindelige efternavn Nielsen. Mor Anja og far Jans tre drenge er opkaldt efter tre kendte Hollywood-skuespillere. Eller er de? Patrick er opkaldt efter Patrick Swayze, Kevin efter Kevin Costner, så langt så godt. Micki er spørgsmålet – ifølge mor Anja er han opkaldt efter 9½ uge-superhunk Mickey Rourke, mens far Jan påstår, at Mickey Mouse var den store inspiration.

Alle tre brødre er boksere. Og ret gode – selv om far Jan holder fast i, at ’de ikke skal tro, at de er noget’.

De begyndte ifølge far Jan til boksning, fordi de var ved at blive for tykke. Kort og godt. Patrick udvider forklaringen lidt i forhold til, hvorfor det lige præcis blev boksning: ”Jeg er ikke særlig klog. Jeg har heller ikke hænderne ret godt skruet på. Og jeg er faktisk også rimelig doven. Så derfor blev det boksning.”

Ellers går livet såmænd sin helt almindelige gang. Som når far Jan for eksempel ser naboen Poul. Poul vinker, og Jan vinker tilbage – på sin egen måde. Med strittende langemand.

Familien Nielsen er topklasselårklaskende god underholdning lover TV3

Kan ses på TV3, Viaplay Reklame-link og Viafree

 

Paradise hotel 2017 TV3Paradise Hotel 2017

Bryllupsklokkerne ringer årets sæson af Paradise Hotel 2017 ind!

På det famøse hotel ved den mexicanske stillehavskyst slår Rikke Gøransson endnu en gang dørene op og byder 10 håbefulde, unge singler indenfor. I år skal deltagerne gå all in, så de får ikke meget tid til at nyde hotellet, før de konfronteres med et valg, som kan påvirke dem resten af livet! To af deltagerne skal nemlig gifte sig. Hvilke to, ja det skal de i fællesskab blive enige om.

Traditionen tro byder sæsonen også på fest, flirts samt en masse kærlighed – og her vil sidste års vinder af Paradise Hotel, Caroline, være med til at slå tonen an. Caroline måtte sidste år se sig slået på målstregen, da hendes partner løb med pengepræmien, men nu er hun tilbage – stærkere end nogensinde før!

Drømmen om den halve million lever hos dem alle, og de ved, at man ikke kommer sovende til magten – derfor vil vi opleve trekantsdramaer, svigt og manipulation men også troskab, loyalitet og måske et Paradise-par eller to?

Kan ses på TV3, Viaplay Reklame-link og Viafree

 

Forsidefruer TV3Forsidefruer

De er mødre og karrierekvinder, og så lever de et liv på forsiden af aviserne!

Forsidefruer er eksklusivt portræt af de fem skønne fruer; Sarah Louise Christiansen, Janni Ree, Amalie Szigethy, Tina Lund og Gunnvør Dalsgaard. Og i dette program kommer vi helt tæt på fruerne og deres ihærdige forsøg på at forene bleskiftning og babymos med glamourøse events og benhårde forretningsmøder.

Under sæsonen følger vi Amalie, som skal ud af sin barselsboble og tilbage på datingmarkedet, hvilket Janni, som selv har været alenemor, både rådgiver og hjælper hende med. Vi kommer også tæt på den populære blogger Sarah Louise, som ihærdigt jonglerer med PR-events, forretningsmøder og legeaftaler, og så følger vi Gunnvør, som efter en kort pause har fundet sammen med on/off kæresten Oliver Bjerrehus og nu er gravid med parrets tredje barn. For en kort stund rejser vi også til det luksuriøse Dubai, hvor den sidste frue, Tina Lund, har bosat sig med hele familien.

Så se med, når vi om kort tid inviterer indenfor i forsidefruernes liv bestående af glamourøse fotoshoots, personlige rejser, vigtige forretningsmøder samt skæbnesvangre dates, dramatiske middage og über ærlige samtaler.

Kan ses på TV3, Viaplay Reklame-link og Viafree

 

Masterchef 2017 TV3MasterChef 2017

Som aldrig før lægger MasterChefs køkken rammen om både tårer og sejrsbrøl. Det er vinhandleren mod insektambassadøren mod hjemmehjælperen mod direktøren. Og alt derimellem. Det eneste de har til fælles er passionen for maden og drømmen om at vinde trofæet og 100.000 kroner i førstepræmie.

MasterChef er tilbage.

36 nye deltagere, nogle af Danmarks bedste amatørkokke, er klar til at give alt hvad de har for at komme så langt som overhovedet muligt. De er udvalgt over fire dages audition i skarp konkurrence med andre madtalenter fra hele Danmark. For de 36 der går videre, venter der for første gang en uges træningslejr, hvor dommerne Jesper Koch, Jakob Mielcke og Thomas Castberg hver især vil undervise i forskellige teknikker. Aspiranterne får sat deres evner på prøve i discipliner fra tilsmagning og anretning til udskæring og tilberedning, og for dem der ikke klarer testen, bliver det farvel til MasterChef.

Gennem 48 afsnit, der tager deltagerne igennem nogle af madlavningens største udfordringer, fra klassiske retter til det moderne dessertkøkken, stiger spændingen og dramatikken. Nogle af landets dygtigste kokke kommer på besøg i køkkenet for at udfordre og inspirere deltagerne og før den endelige finale kan udkæmpes, skal madtalenterne endda styre køkkenet på toprestauranter herhjemme og i helt fremmede omgivelser på en Michelin-restaurant i Norditalien.

Der kan kun være en MasterChef 2017 – og der bliver kamp til stregen.

Kan ses på TV3, Viaplay Reklame-link og Viafree

 

Familien fra Bryggen TV3 2017Familien fra Bryggen

11. sæson af Familien fra Bryggen bliver høje latterbrøl, skæve smil, gåsehud, drama og intet mindre end skelsættende begivenheder. Familien fra Bryggen sæson 11 bliver en sæson med kæmpestore højdepunkter.

Familien fra Bryggen er tilbage og trods det sørgelige farvel til Mopper, går livet videre.

Linse har som altid gang i et voldsomt program. Hun flytter fra sin elskede lejlighed til noget mindre på Bryggen og det går ikke stille for sig. Hun er også i fuld gang med planlægningen af sit vikingehus ude i Kongelunden. Ambitionerne for huset fejler ingenting, udførelsen er imidlertid … anderledes. Som om det ikke var nok har Linse valgt at kaste sig ud i et andet stort projekt, der kræver et besøg på de kinesiske markeder, hvor jagten går efter glimmer og glitter i lange baner.

Stephanie og Cengiz er flyttet i hus med stor have og det kræver sin mand at blive husejer og sætte i stand og samtidig holde Stephanie glad og tilfreds. Parforholdet bliver sat på prøve. Og parret har travlt for huset skal danne rammerne for Albas første jul. Her forsøger Didde sig som julemand for første – og sidste? – gang.

Og så bliver Alba et år og skal til at starte i vuggestue. Den sidste tid på barslen tilbringes under varmere himmelstrøg, når Stephanie, Cengiz og Alba tager til Thailand på badeferie. Men ikke alt går lige efter planen og især Stephanie får sig noget af en overraskelse. Eller flere.

Sæson 11 byder også på vidunderlige gensyn med Lebbe Lone, Moster Niller, Fremtids-Peter og flere af Bryggefamiliens trofaste venner.

Kan ses på TV3, Viaplay Reklame-link og Viafree

 

Mit plastikmareridt

Når kirurgerne om kort tid slår dørene til Amalieklinikken op, garanterer vi skæbnefortællinger, som vækker både sympati, forargelse og fascination.

Igen står to af landets dygtigste kirurger klar til at hjælpe danskerne ud af deres plastikmareridt – og i denne sæson får Jens Jørgen Elberg selskab af Marie Louise von Sperling. Som fremadstormende speciallæge i kirurgi – og med anerkendt arbejde i udlandet, står Marie Louise nu klar til at bidrage med sin ekspertise og give de medvirkende muligheden for at komme videre i deres liv.

Som i de tidligere sæsoner møder vi mennesker, som hver især har ar på krop og sjæl efter en fejlslagen kosmetisk operation, og som drømmer om at få rettet op på deres plastikmareridt. Men kan kirurgerne redde den mugne og sammengroede navle eller manden, der føler, at hans bryster ligner en kvindes?

Og hvad med den unge kvinde, der synes, hendes bryster ligner pyramider, eller moderen der føler sig som halv mand og halv kvinde –  tilbyder kirurgerne dem en operation eller går de derfra med gode råd?

Kan ses på TV3, Viaplay Reklame-link og Viafree

 

Luksusfælden

Luksusfælden er tilbage på din TV3-skærm med helt nye, rørende og forargende afsnit af det populære program om familien Danmarks økonomi.

De fem økonomiske eksperter Louise Frost, Mette Reissmann, Kenneth Hansen, Carsten Linnemann og Jan Swyrtz står endnu en gang på spring for at vejlede, rådgive og forhandle for de medvirkende, så de kan komme ud af deres økonomiske mareridt en gang for alle!

Vi følger hver uge en ny familie eller par, der har svært ved at se sig ud af sin økonomiske situation. Se fx om det lykkes for Claudia, der venter i Mexico på, at hendes mand får sparret de 53.000 kroner op, som der skal stilles i bankgaranti, så hun kan flytte til Danmark med deres fælles datter. Eller om det lykkes for Trine fra Rødovre at få sagt fra over for sin veninde, som har overtaget styringen over hendes finanser.

Kan ses på TV3, Viaplay Reklame-link og Viafree

 

Dagens Mand

I denne sæson af Dagens Mand er der skruet ekstra op for alt det gode – pigerne er endnu lækrere, mændene er topcharmerende, og Mattias Hundebøll står skarpere end nogensinde før!

Samtidig byder sæsonen på  både sjove sexede temaer som ’50 shades of grey’ og ‘håndværkere.’ Valentines Day bliver foreviget med et romantisk tema, hvor pigerne kun er iført rødt, og så får alle i studiet varmen, når vi slutter af med et brag af et bikini-sommerprogram. Og den kan simpelthen ikke trække mere Hawaii, da en mand vælger at møde op kun iført guld-speedos!

Gennem sæsonen vil man støde på en del kendte ansigter og for at nævne nogle få, medvirker en bodybuilder, en basketballstjerne, realitystjerner, en filmnørd, en meget metroseksuel, en ung selvstændig, en stenhugger som også danser jitterbug, en amerikansk footballspiller, en sygeplejerske, en Danmarksmester i hotwings-spisning, en sportsjournalist og en hyperhipster fra Horsens.

Pigerne giver den desuden fuld gas i de udfordringer, som mændene giver dem, om det så gælder at iføre sig en 35 kilo tung rygsæk i stiletter, lægge tøj sammen på den helt rigtige måde, optræde med den sejeste luftguitar-solo eller give en lapdance! Og dertil vil man kunne opleve små ekstraoptrædener fra både mænd og kvinder, som vil gøre alt for at finde sig en date.

Det bliver hedt, hot og helt vildt sjovt – så se med!

Kan ses på TV3, Viaplay Reklame-link og Viafree

 

Helvedes Hus TV3 2017Helvedes Hus

For de fleste er et hjem lig med trygge rammer, hvor man kan slappe af og føle sig sikker. Men for nogle danskere har boligsituationen udviklet sig til et regulært helvede.

I Helvedes hus møder vi familier, der er fanget i hver deres boligmareridt. De fleste er begyndt med en drøm om et hjem – med plads til en lille ny, en ny partner, sammenbragte børn, eller måske et ønske om et liv på landet. På vejen rammes de af alt fra skadedyr, skimmelsvamp, håndværkersjusk, bankkrak, sygdom, arbejds-og trafikulykker til skilsmisse. Pengene slipper op, eller selvbyggerprojektet vokser dem over hovedet. Vi møder de mennesker, som i årevis har forsøgt at klare sig ud af problemerne på egen hånd, og deres sidste håb er nu at få hjælp til at løse deres enorme boligkrise.

I programmet søger tre familier om hjælp hos tømrer og bygningskonstruktør Casper Kjerumgaard og vært Camilla Ottesen, der står klar til at tage fat på udfordringerne. Men Camilla og Casper kan kun hjælpe én af familierne! Og når valget er truffet, sætter de alt ind på at redde familien ud af deres helvede og forvandle deres bolig til, hvad familien hidtil kun har turdet drømme om.

Kan ses på TV3, Viaplay Reklame-link og Viafree

I samme kategori

Back to top button