ViasatBranche-Nyt

Flot 2013 for MTG TV med stigende formkurve – 30 % vækst i fjerde kvartal

mtg TV logoMTG TV har i 2013 præsteret en samlet fremgang i danskernes TV-sening på 20 procent. Og årets sidste kvartal viste en vækst på over 30 procent og cementerer dermed den forskydning, som har fundet sted på tv-markedet i 2013. Den helt store succeshistorie på det danske tv-marked i 2013 er TV3-kanalen, som præsterer den største vækst blandt de kommercielle kanaler.

Nye kanaler er kommet til og antallet af udbydere er blevet konsolideret. MTG TV har øget sin markedsandel ved at føje fire nye kanaler til porteføljen, men 2013 har også medført investeringer i en markant større distribution, hvilket ligeledes bidrager til vækst i markedsandelen. Og så peger udviklingen i 2013 også udi fremtiden, da MTG TV med afsæt i fremgangen og udviklingen af TV3 Play, giver annoncørerne på vores kanaler helt unikke muligheder i kombinationen mellem flow-tv, TV3play og TV3.dk.

Opkøbet af TV2 Sport i 2013 betød en relancering under navnet TV3 Sport 1 og en introduktion af en ny kanal med navnet TV3 Sport 2. Begge kanaler har haft et fremragende 2013, og lægger man de to kanaler sammen, er de 25 procent større end det gamle TV2 Sport. Tilgangen af de to Viacom-kanaler MTV og VH1 har tillige styrket MTG TV’s portefølje blandt især de yngre målgrupper. De to kanaler har haft et tilfredsstillende 2013 med en markedsandel på niveau med 2012.

Den helt store succeshistorie på det danske tv-marked i 2013 har været TV3, som præsterer den største vækst. TV3 øger sin markedsandel relativt med 11 procent ift. 2012.

Generelt er vækst blandt de etablerede kanaler ikke udbredt, således går alle kanaler i SBS Discovery’s portefølje tilbage i 2013, og både TV2’s hovedkanal og TV2 Charlie oplever tilbagegang.

MTG TV’s digitale platforme har ligeledes haft et forrygende 2013. Allerede i løbet af årets første kvartal havde danskernes stigende interesse for især TV3Play resulteret i det samme antal eksponeringsmuligheder, som var tilgængelige i hele 2012. Året endte med en vækst i omegnen af 250 procent og ambitionerne for 2014 er store.

”Man skal altid være varsom med at spå om fremtiden – og derfor vil jeg også nøjes med at konstatere, at MTG TV samlet havde et forrygende 2013, hvor vi på trods af faldende seerforbrug hos de fleste tv-stationer har oplevet fremgang. Og jeg glæder mig også over, at vi med en lang række nyheder i 2014 og nye satsninger på TV3Play, står særdeles godt rustet til de store forandringer, både tv-stationer og medieforbrugere oplever i disse år. Og at vi ikke alene gør seerne glade, men også konstant sikrer annoncørerne nye muligheder i kombinationen af flow-tv og digitale tjenester, siger MTG TVs adm. direktør, Kim Poder. (Billedet til højre).

TV3Play er i dag et naturligt supplement til en tv-kampagne og giver annoncører en mulighed for kosteffektivt at skabe yderligere rækkevidde på kampagner, særligt blandt de yngre forbrugere, som er hurtigst til at tage nye medier og adfærdsmønstre til sig.

Kilde: MTG

I samme kategori

Back to top button