TV-Nyt

Far med fjerboa

- DR1 eksperiment

I et helt nyt eksperiment har to modige fædre sagt ja til noget af en udfordring. Sønnerne Casper og Preben optræder som drag-queens, og de har udfordret deres fædre til at lade sig transformere til to fantastiske drag-queens. Fædrene Mikkel og Christian har et ønske om at komme endnu tættere på deres sønner, og derfor har de sagt ja til på egen krop at finde ud af, hvad det vil sige at være drag.

I første afsnit af ’Far med fjerboa’, som DR1 viser onsdag klokken 20.30 samt fra morgenstunden på DRTV, flytter sønnerne og fædrene sammen i København, men inden de når så langt overrasker Casper og Preben deres fædre. Casper har forvandlet sig til sin dragperson Annie Rection og far Mikkel bliver noget overrasket, da han bliver modtaget i lufthavnen. I Kjellerup i Jylland møder programmets vært, Lina Rafn, Preben, der har forvandlet sig til Lathisya Adore og far Christian får sig noget af et chok, da han skal hente sin dragqueen søn midt på torvet i den lille jyske by.

Kilde: DR

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

I samme kategori

Back to top button