TV produktnyt

DRTV lukker gammel HbbTV version på DR2

- rammer lidt ældre tv

Hvis du er blandt dem, der bruger den røde knap (HbbTV) på dit tv for at få adgang til streamingindhold på DRTV og har du et lidt ældre tv, så er det snart slut med at kigge med. Det oplyser butikskæden Panasonic Center i en nyhedsmail.

I 2019 kom der en ny udgave af DRTV med flere funktioner, der krævede HbbTV version 1.5. Denne nye version fungerer kun på nyere TV. For at TV-seere med ældre TV også kunne bruge DRTV, valgte man at fortsætte med den gamle version på DR2.

Det ser nu ud til at stoppe. Hvis man bruger den gamle version (kendetegnet ved at baggrundsfarven i menuen er sort) får man nu en advarsel på skærmen. Her skriver DR ”Vi lukker denne version af DRTV-appen”. De skriver at det sker ”i sensommeren” uden nogen specifik dato.

Ifølge Panasonic Center’s oplysninger kan TV fra følgende årgange (og nyere) bruge den nye DRTV app og altså fortsat benytte sig af DRTV via Hbb-TV:

Samsung 2018-
Sony 2016-
LG 2016-
Phillips 2017-
Panasonic 2017-

Kilde: Panasonic Center nyhedsmail

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard