Branche-Nyt

DR’s ledelse og styring forenkles

Med strategien frem mod 2030, ‘Forskellige sammen’, er det DR’s mission at styrke demokratiet ved at samle danskerne på tværs af

forskelle. Strategien bygger på syv pejlemærker og tre strategiske mål.

– Med ’Forskellige sammen’ er det naturlige næste skridt at kigge på organisering og styring. Efter indstilling fra generaldirektøren og på baggrund af en grundig analyse af DR’s organisation og styring er det den klare vurdering, at en ny tværgående og forenklet organisering af direktionen vil skabe den stærke, strategiske ledelse, som er nødvendig for at indfri de ambitioner, vi har opstillet for DR’s videre rejse frem mod 2030. Det har været afgørende for bestyrelsen og mig, at vi giver DR de bedste forudsætninger for at realisere de nye strategiske pejlemærker – og det er vores vurdering, at vi med de nye principper skaber en ledelse, som kan levere de effektive, integrerede, teknologiske og publicistiske beslutninger, som vil fremtidssikre DR, siger DR’s bestyrelsesformand, Lars Gert Lose.

Tre bærende principper danner grobund for organiseringen og ledelsen af DR

For at kunne løfte den strategiske retning kræver det et skifte i DR’s organisering og styring. Skiftet bygger på tre bærende principper:

1)  Med ’Forskellige sammen’ er vi et samlet DR med en fælles mission. Det kræver, at vores organisering og styring er enkel og tydelig.

2) Frem mod 2030 vil samfundet og danskernes medievaner udvikle sig markant. For at følge med den udvikling skal vi agere handlekraftigt og smidigt.

3) DR skal styrke demokratiet ved at samle danskerne på tværs af forskelle. Derfor skal vi træffe beslutninger med samfundet og danskerne i fokus på et faktabaseret grundlag.

På den baggrund nedlægger DR tre direktørstillinger for DR Nyheder, Kultur, Børn og Unge samt Publicering og Brugere og opretter en ny stilling som indholdsdirektør, hvorunder alt indhold samles. Samtidig samles Teknologi og Produktion under Maria Barlev, der tiltræder som direktør i DR den 1. marts.

Hermed kommer DR’s direktion til at bestå af Bjarne Corydon, generaldirektør, Mads Diness Jensen, økonomi- og ressourcedirektør, Maria Barlev, teknologi- og produktionsdirektør, og en ny indholdsdirektør.

– I samarbejde med DR’s bestyrelse har vi udarbejdet nogle bærende principper, som vi starter eksekveringen af fra 1. marts. Vi har en ambitiøs strategi, som kræver, at vi leder DR mere enkelt og styrer på et mere faktabaseret grundlag, handlekraftigt og smidigt med ét mål for øje; danskerne og demokratietsiger DR’s generaldirektør, Bjarne Corydon, og fortsætter:

– Disse principper medfører, at vi nu foretager en organisationsændring, hvor vi nedlægger tre direktørstillinger, men skaber et nyt direktørområde for det samlede indholdstilbud. Det gør vi for at give større handlekraft til indholdet og danne grobund for mere udvikling på tværs af vores platforme. Stillingen som ny indholdsdirektør vil kræve en person, som har en usædvanlig stor båndbredde, og den person glæder jeg mig til, at vi skal i gang med at lede efter nu.

DR’s nye organisering træder i kraft pr. 1. marts 2026. Her sker reorganiseringen på et overordnet direktørniveau med enkelte tilpasninger for en mindre gruppe af enheder og medarbejdere. Frem mod efteråret og i takt med, at de to nye direktører tiltræder, vil der ske reorganiseringer inden for hvert enkelt direktørområde.

DR vil ligeledes implementere ny styringsmodel, som blandt andet indebærer nedsættelsen af tre nye udvalg – indhold, teknologi og produktion og økonomi og ressourcer – samt en chefredaktion. Chefredaktionen er en helt ny konstellation og et forum for løbende drøftelser og evaluering af dækningen på tværs af DR’s indholdstilbud, herunder DR’s overordnede redaktionelle linje og tilgang til aktuelle dagsordener samt indholdsmæssige balancer. Denne chefredaktion har Bjarne Corydon som formand.

Kilde: DR presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard