TV-Nyt

DR Vejret på sommertur fra 1. juli

Fra uge 27 til 32 sender DR Vejret live fra skønne, danske byer med start i Karrebæksminde på Sydsjælland. De følgende seks uger bevæger vejrbilen sig gennem det sommerlige Danmark og ender på Bornholm.

– Med ’Vores Sommervejr’ flytter vi vores vejrstudie ud i landet under åben himmel – helt tæt på mennesker og begivenheder, for at møde og samle befolkningen om sommervejret, fortæller Anders Kern Boje, der er underdirektør i DR Nyheder, Aktualitet og Distrikter.

Over sommeren samler DR Vejret ikke kun seerne foran tv-skærmene hjemme i stuerne, men også rundt om vejrbilen. I år vil Søren Jacobsen, Louise Gade Sig, Christian Cherry og Nina Bendixen møde seerne både foran og bag skærmene ude i det danske sommerland.

– Det er uhøjtideligt tv i alt slags vejr, hvor der både bliver nørdet vejrsigter og delt gode historier mellem vejrværterne og danskerne, når vi kommer rundt i sommerlandet. Det er vigtigt for DR og for DR Vejret at være helt ude ved danskerne og tæt på vejret, siger Anders Kern Boje.

Tæt på befolkningen og ude i vejret

DR Vejret inviterer seerne helt tæt på en produktion, som op mod halvdelen af alle danskere, der har tændt for fjernsynet, følger med i. Seerne får mulighed for at være i direkte dialog med, de vejrværter, de kender, når der meddeles lune sommeraftener på terrassen eller regnfulde dage inden døre.

Men der venter også oplevelser for dem bag skærmen:

– I år sender vi fra seks forskellige lokaliteter, men kører også rundt i oplandet og laver klassiske tv-indslag, reportager og dronebilleder af landet fra oven, fortæller Anders Kern Boje.

Der er udsigt til hyggelige snakke og vejrnørderi, når vejrbilen turnerer i sommerlandet.

Her kommer vejrbilen forbi:

Uge 27: Karrebæksminde (Sydsjælland)

Uge 28: Løkken (Nordjylland)

Uge 29: Silkeborg (Midtjylland)

Uge 30: Søndervig (Vestjylland)

Uge 31: Svendborg (Sydfyn)

Uge 32: Gudhjem/Svaneke (Bornholm)

Kilde: DR presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard