TV-Nyt

DR Vejret på sommertogt i et genåbnet Danmark

DR’s vejrbil med værterne Søren Jacobsen, Louise Gade, Anders Brandt og Mikael Jarnvig kommer vidt omkring denne sommer. Turen med ’Vores Sommervejr’ går rundt til hele 12 festivaler, spejderlejre og andre begivenheder rundt omkring i landet fordelt på i alt seks uger.

Anders Kern Boje, underdirektør i DR Nyheder og ansvarlig for DR Vejret, fortæller:

– Sidste sommer forhindrede corona os i at være mange sammen, så derfor tog vi ’Vores Sommervejr’ rundt i de danske nationalparker, hvor der var langt mellem mennesker, men til gengæld masser af høj himmel og vild natur. I år, hvor vi igen må samles, vil vi gerne ud, hvor der er flest danskere, så derfor kører vi rundt i Danmark og besøger festivaler i ordets bredeste betydning. Det vil sige både musikfestivaler, spejderlejre og idrætsbegivenheder.

’Vores Sommervejr’ er rundt i Danmark fra uge 26 (med start mandag den 27. juni) til uge 31 (slut torsdag den 4. august) og sendes mandag til torsdag efter TV-Avisen kl. 18.55 på DR1 og DRTV.

Første stop på sommerturen er børnefestivalen Vilde Vulkaner i Vordingborg mandag den 27. juni, og sidste stop bliver sejlskibstræffet The Tall Ships Races 2022 i Aalborg torsdag den 4. august.

Vores Sommervejr 2022

Uge 26: Vært Søren Jacobsen

Mandag og tirsdag: Børnefestivalen Vilde Vulkaner i Vordingborg.

Onsdag og torsdag: DGI Landsstævne i Svendborg.

Uge 27: Vært Louise Gade

Mandag og tirsdag: Nørgaards Højskole i Bjerringbro.

Onsdag og torsdag: EM for tre olympiske sejlsportsklasser ved Aarhus Ø.

Uge 28: Vært Anders Brandt

Mandag og tirsdag: FDF Landslejr 2022 på Sletten ved Julsø.

Onsdag og torsdag: Aarhus Jazz Festival.

Uge 29: Vært Søren Jacobsen

Mandag og tirsdag: Trelleborg Vikingefestival.

Onsdag og torsdag: Samsø Festival.

Uge 30: Vært Anders Brandt

Mandag, tirsdag og onsdag: Spejdernes Lejr 2022 i Hedeland Naturpark.

Torsdag: Langelandsfestival i Rudkøbing.

Uge 31: Vært Mikael Jarnvig

Mandag og tirsdag: Smuk Fest i Skanderborg.

Onsdag og torsdag: The Tall Ships Races 2022 i Aalborg.

Kilde: DR presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard