DR forlænger Hbb-TV forsøg
Danmark er længst fremme i Norden med Hbb-TV, som DR startede som forsøg 6. marts sidste år, men det er nu forlænget forløbig i første halvdel af i år.
Hbb-TV står for Hybrid Broadcast Broadband TV og DR’s udgave giver nem og hurtig adgang til at se on demand indhold fra internetsitet www.dr.dk/nu. Dog er det i Hbb-TV test udgaven kun muligt at gå en uge tilbage, men det kan være praktisk såfremt du har misset et program. Du kan også se forpremierer på kommende programmer, samt se de mest sete programmer og nyheder.
Bedre billedkvalitet på vej
DR’s videoklip ligger i lav opløsning på hjemmesiden, og derfor er der et oplagt problem, når et klip så vises på en tv-skærm:
– Vi må konstatere, at kvaliteten ligger lige i underkanten, og derfor arbejder vi på at skaffe mere serverkvalitet, bebuder Carsten Corneliussen over for BFE’s nyhedsbrev DIGImail.
Kilde: DIGImail