TV-Sport

Dobbelt op på Live kvindefodbold lørdag på Pluto TV

Fodboldfans kan se frem til en spændende lørdag med to særlige kampe på Pluto TV, Danmarks gratis streamingtjeneste. Lørdag den 27. april byder Pluto TV på en dobbeltdosis af kvindefodbold i topklasse:

12.45: AGF møder Brøndby IF i første semifinale af Danmarks Kvindepokal (DK Women’s cup). Kampen vises på kanalen Pluto TV Sport.

17.20: Chelsea står over for Barcelona i Champions League-semifinalen (DAZN Football). Kampen vises på kanalen DAZN Women’s Football.

AGF og Brøndby IF indleder kampen om en plads i finalen i Gjensidige Kvindepokalen kl. 13.00 med optakt fra kl. 12.45. Fire hold, inklusive Næstved og forsvarende mestre FC Nordsjælland, kæmper om æren i semifinalerne. Semifinalerne spilles over to runder, med en hjemme- og udekamp. Den første dyst mellem AGF og Brøndby afvikles på Ceres Park i Aarhus lørdag den 27. april, efterfulgt af returkampen på Brøndby Stadion fredag den 17. maj.

Vinderne går videre til pokalfinalen, planlagt til onsdag den 19. juni på MCH Arena i Herning. AGF’s mandlige hold kvalificerede sig nylig til Oddset Pokalens finale. Nu er spørgsmålet: Kan kvindeholdet følge trop og sikre sig en plads i årets pokalfinale?

Brøndby har tidligere vist sig som en kraft at regne med, med hele 11 pokaltitler siden 1993. På trods af etableringen af AGF’s kvindehold i 2020, har holdet endnu til gode at vinde en pokal. Sidste gang en aarhusiansk klub vandt kvindepokalen var i 2009, da IK Skovbakken løb med sejren. Kampen på Ceres Park lørdag eftermiddag kommenteres af Claus Elgaard og Martin Hangaard Kristensen.

Lørdag den 20. april stod Chelsea over for Barcelona i Champions League, hvor Chelsea vandt på udebane 1 – 0, med Emma Cuthbert som målscorer. Det er første gang, at Chelsea har vundet over Barcelona, der har vundet Champions League i de seneste to ud af tre sæsoner. Det var ligeledes første gang i to år, at Barcelona ikke scorede i en kamp. Nu er spørgsmålet, om Chelsea kan fastholde momentum, eller Barcelona tager revanche i kampen om finalepladsen.

”Vi er utrolig glade for at have fodboldlørdag på Pluto TV med den bedste kvindefodbold fra både Kvindepokalen og Champions League. Vi tror på, at det er vigtigt at bredde kvindefodbold når endnu bredere ud og glæder os til to meget spændende kampe gratis på Pluto TV.” lyder det i pressemeddelelsen.

 

Kilde: Pluto TV presse

I samme kategori

Back to top button