TV-Nyt

Disse danske serier var de mest sete i 2020

Danske tv-seere og streamere er igen i 2020 blevet forkælet med en række nye danske fiktionsserier for familier og voksne, og her har TV 2-kanalerne i særlig grad været leveringsdygtige.

Det fremgår af en oversigt over 2020’s mest sete nye danske tv-serier til voksne på kanalerne fra TV 2-, DR-, TV3- og Discovery-familierne. Familiejulekalendere og børnefiktionsserier er ikke medtaget i opgørelsen. Kilden til opgørelsen er Seer-Undersøgelsen i Danmark, som laves af Kantar, og ”seertalsvalutaen” er de officielle seertal inklusive 1-7 dages sening efter tv-visningen via eksempelvis optagelse, catch-up, streaming mv.

Badehotellet igen i top

For femte år i træk topper TV 2-serien ’Badehotellet’ listen over de mest sete tv-serier i Danmark. Seertallet på cirka 1,5 millioner seere på tv ligger igen i 2020 langt over de efterfølgende serier. Og faktisk er seertallet til ’Badehotellet’ (og andre tv-serier) i realiteten endnu højere, når man tager i betragtning, at tv-serier i høj grad ses via streamingtjenester som TV 2 PLAY.

Det er eksempelvis ikke muligt for Kantar at måle seningen på de meget populære snigpremierer på TV 2-serier, som tilbydes på TV 2 PLAY i en periode på mellem syv og ni dage inden visningen på lineært tv. Seertallene via streaming opgøres på en anden måde end de kendte Kantar-seertal, og disse streamingtal, som kendes af tv-stationerne selv, kan derfor ikke lægges sammen med Kantars seertal.

Syv af årets 13 nye danske fiktionsserier til voksne er sendt på TV 2s kanaler og på TV 2 PLAY. Blandt de mest sete serier dominerer TV 2 også: Seks af de otte mest serier i Danmark i 2020 er vist på TV 2 og TV 2 CHARLIE – og selvfølgelig på TV 2 PLAY.

Alle disse seks TV 2-serier har haft over en halv million seere på tv, og hertil kommer altså en betydelig streaming-sening, som ikke er målt af Kantar.

For december-serierne ’Grethes jul’, ’Hvor ligger Løkken?’ og ’Jul med Trines mor’ er nedenstående tal kun et delresultat. De endelige seertal og vurderinger for disse programmer kendes først mellem jul og nytår.

mest sete danske serier 2020
Seertal og vurderinger opdateres på serierne ‘Grethes jul’, ‘Hvor ligger Løkken?’ og ‘Jul med Trines mor’, når der foreligger endelige tal mellem jul og nytår. (Kilde: Seer-Undersøgelsen i Danmark)

I samme kategori

Back to top button