TV produktnyt

Disney-magi og Star Wars-eventyr rammer stuen med Samsungs Art Store

Samsung udvider sit Art Store-univers med en væsentlig tilføjelse nemlig ikoniske værker fra Disneys omfattende portefølje, inklusive Pixar, Star Wars™, National Geographic og klassiske animationsfilm. Det betyder, at danske brugere nu kan forvandle deres stue til et digitalt galleri med nogle af verdens mest elskede motiver – gengivet i skarp 4K-opløsning.

Det nye samarbejde mellem Samsung og Disney markerer en milepæl for den digitale kunsttjeneste, der allerede tæller mere end 3.500 værker fra over 800 kunstnere og 70 globale gallerier.

– Vi er begejstrede for at kunne bringe Disneys magiske univers hjem til vores danske brugere, siger Dan Kristiansen, talsperson for TV/AV hos Samsung Danmark. – Ved at kombinere ikonisk historiefortælling med moderne teknologi skaber vi en oplevelse, der både appellerer til nostalgien og nysgerrigheden – på tværs af generationer.

Fra prinsesser til planeter

Kollektionen spænder bredt: fra klassiske figurer som Snehvide og Den Lille Havfrue til eventyr og science fiction fra Star Wars-universet. Derudover inviterer National Geographics naturfotografier seerne helt tæt på planetens vidundere. Kollektionen giver fans mulighed for at genopdage gamle favoritter – og finde nye.

Samarbejdet er ikke kun en hyldest til Disneys visuelle arv, men også en del af Samsungs større vision om at bringe kunst ind i hverdagen.

Mere end Disney

Selvom Disney-kollektionen uden tvivl vil vække opsigt, er den blot ét af mange tilbud i Art Store. Brugere kan også få adgang til værker fra anerkendte institutioner som MoMA, The Met og Musée d’Orsay, samt nutidige kunstværker præsenteret af Art Basel. Tjenesten kuraterer desuden månedlige temaer udvalgt af professionelle kunsteksperter.

Pris og tilgængelighed

Art Store blev oprindeligt lanceret i 2017 sammen med det stilrene The Frame-tv, og er nu tilgængelig på Samsungs nyeste AI-drevne Neo QLED- og QLED-modeller (modellerne Q7F og derover).

Samsung Art Store er tilgængelig via abonnement til 39 DKK pr. måned eller 399 DKK årligt.

Kilde: Samsung presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard