TV-SportDisney+

Disney+ bekræfter UEFA Europa League og UEFA Conference League

- inkluderet for kunder uden ekstra betaling

Disney+ Danmark har sikret sig rettighederne til UEFA Europa League og UEFA Conference League på Disney+ fra 2024/2025-sæsonen indtil slutningen af 2026/27-sæsonen. Kampene bliver live-streamet eksklusivt på Disney+ i Danmark og vil være inkluderet for kunder uden nogen form for ekstra betaling.

UEFA Europa League og UEFA Conference League består af 342 kampe og 72 klubber, der konkurrerer på tværs af gruppespil og knockoutfaser, fordelt over i alt 19 kampuger.

Hans van Rijn, adm. direktør, The Walt Disney Company Nordic & Baltic udtaler: ”Det er fantastiske nyheder for Disney+ kunder i Danmark, som kan glæde sig til, at UEFA Europa League og UEFA Conference League bliver en del af deres abonnement uden yderligere betaling ved siden af vores uovertrufne udvalg af film og serier. Vi har stor erfaring indenfor sport gennem vores sportskanal ESPN og er dedikerede til at skabe produktioner af høj kvalitet for spillerne, fansene og vores kunder på Disney+.”

Han fortsætter: ”Disse ligaer er de internationale fodboldturneringer med flest danske hold og flest danske spillere, og tilføjelsen af dem til Disney+ vil give vores kunder i Danmark et markant bredere tilbud. Vores mål er at have det bedste tilbud til de fans og fangrupper, som er passionerede om fodbold, mens vi på samme tid ønsker at udbrede turneringerne til et større publikum i Danmark og åbne dem op for en ny generation af fans og tilhængere.”

Kilde: Disney+ presse

Læs også

I samme kategori

Back to top button