YouSee Nyt

Discovery TV-krigen: YouSee forsøger at holde på kunder med Dplay rabat

YouSee mister som bekendt Discovery kanalerne fra nytår. Det er ikke alle kunder, der er tilfredse med det, så naturligt nok så oplever YouSee lige nu nok en del opsigelser fra utilfredse kunder.

YouSee ser dog ud til at ville strække sig langt for at kunderne ikke smutter. BT skriver i hvert fald, at de har set eksempel på at YouSee har tilbudt rabat, så kundens tv- og internet blev 64 kroner billigere i pris om måneden. Samtidig bekræfter YouSee i en mail til kunden, at YouSee i fire måneder vil betale for, at kunden har et abonnement på tjenesten Dplay.

Direktør Jacob Mortensen bekræfter overfor avisen, at kunder i enkelte tilfælde har fået lovning på, at YouSee i en periode betaler for et abonnement til Dplay, så de beholder Discoverys kanaler.

Samtidigt slår han dog fast at det ikke er YouSees faste politik, så man skal altså være heldig for at få en  sådan aftale. Det er i dette tilfælde ifølge direktøren en medarbejder har gjort noget ekstraordinært og af et godt hjerte.

“Vi vil gerne give kunderne nogle positive overraskelser ind imellem, og det har vi også gjort her”, slutter Jacob Mortensen overfor BT.

På YouSee’s Facebook side svarer YouSee nu: Der er sket en fejl i vores kundeservice, hvor en af vores kolleger, med de bedste intentioner i sinde, har givet dette tilbud. Det er en menneskelig fejl, og det er ikke et generelt tilbud, vores kunder kan få.

Forskelsbehandling mellem tv-kunder hos tv-udbydere er ikke unormalt. Hvis man orker, så opfordrer vi altid til at give det et forsøg med at få rabat ved at kontakte ens tv-udbyders kundeservice og snakke om at opsige på grund af prisen. Men differentierede priser eller rabatter er naturligvis en farlig vej at begive sig ud på for tv-udbyderne, for selv om man med sær tilbud kan gøre nogle kunder tilfredse, så kan det naturligt nok gøre dem der ikke får samme aftale meget utilfredse.

Kilde: BT

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard