TV-Nyt

Discovery sikrer sig OL rettighederne fra 2018-2024

olDen Internationale Olympiske Komite (IOC) offentliggjorde i dag, at Discovery Communications får tildelt alle OL-rettighederne fra 2018-2024. Rettighederne gælder for tv og alle andre platforme. Rettighederne omfatter sommer-OL 2020 og 2024 samt vinter-OL 2018 og 2022.

Dagens offentliggørelse er starten på et langvarigt partnerskab mellem verdens største sportsevent – De Olympiske Lege – og det førende globale medieselskab, Discovery Communications. Med gennemsnitlig 10 kanaler i hvert marked og den førende Europæiske online og OTT-udbyder af sport, leverer Discovery og Eurosport mere sportsdækning på flere medier end nogensinde til mere end 700 millioner seere i hele Europa.

Discovery og Eurosports dækning vil blive styrket af en stærk free-to-air adgang og innovative partneraftaler med broadcasters og distributører, som tilsammen vil gøre De Olympiske Lege større end nogensinde før. I en verden hvor sening finder sted “hvor som helst, når som helst” er De Olympiske Lege en hel unik live-event, som samler enorme antal seere og fanger hele verdenens opmærksomhed på en måde, der fortsat bliver mere og mere værdifuld for udbydere, distributører og fans.

“I dag er en historisk dag, idet vi tilføjer de olympiske ringe til Discovery Communications’ portfolio af udbud. Dette langvarige samarbejde med President Back og IOC fastslår Eurosports position som markedsleder på sport i Europa og vil i væsentlig grad forstærke Eurosports tilstedeværelse på alle platforme,” udtaler Discovery Communications President og CEO David Zaslav.

Fra DR og TV 2 lyder det at man håber på fortsat at kunne se noget OL. Hvad og hvor meget skal man dog så i givet fald købe sig til hos Discovery.

Kilde: Dsicovery /  DR / TV 2

I samme kategori

Back to top button