Discovery Networks indgår distributionsaftale med Viasat
Viasat har hidtil haft Discovery Networks kanaler i sit udbud via en tredjeparts/kanalbytte aftale med Canal Digital. Nu har Discovery Networks og Viasat så indgået en mere direkte distributionsaftale. Det oplyser Discovery Networks Norge i en pressemeddelelse. Vi har fra Discovery Networks Danmark fået bekræftet, at aftalen også omfatter Danmark.
Den nye aftale giver, udover de eksisterende Discovery Networks kanaler Viasat allerede har adgang til, også mulighed for at tilbyde Discovery kanalerne og streamingtjenesten Dplay.
Få få dage siden var det Canal Digital, der indgik en ny distributionsaftale med Discovery Networks. Viasat og Canal Digital står som bekendt overfor en fusion, som dog endnu mangler endelig godkendelse af konkurrencemyndighederne. Uanset udfaldet af denne, så bliver det altså med Discovery Networks kanalerne også hos Viasat med den nye aftale.