Branche-NytCanal Digital

Canal Digital beholder Discovery Networks kanalerne – ny aftale indgået

Canal Digital og Discovery har i dag underskrevet en ny distributionsaftale som gælder for hele Norden. Aftalen sikrer de danske Canal Digital kunder adgang til 11 Discovery-kanaler og dermed og blandt andet Dansk Landsholdsfodbold, OL og 3F Superliga.

Gælder både Flow kanaler og Dplay

Aftalen sørger for, at Canal Digitals kunder fortsat får tilgang til Kanal 4, Kanal 5, 6’eren, Canal 9, Eurosport 1, Eurosport 2, TLC, Animal Planet, Discovery Channel, Discovery Science og ID Investigation Discovery.

Aftalen åbner op for mulighed for at inkludere Discoverys streamingtjeneste Dplay som en del af TV-abonnementet hos Canal Digital. Hvad tidshorisonten er på dette sker, ved vi dog ikke.

Reaktioner på aftalen

– Vi er meget glade for, at fremover kunne levere Dansk Landsholdsfodbold, 3F Superliga samt lokal og international sport til vores kunder. Derudover kan vi vise Danske Tv-serier og underholdning kombineret med internationale dokumentarer og serier af høj kvalitet, udtaler Claus Petersen, kommerciel direktør i Canal Digital Danmark.

– Den nye aftale sikrer, at vores kunder fortsat kan se tv hvor og hvornår de vil, og på den skærm de måtte ønske, siger Claus Petersen.

Discovery er også glade for at have indgået en ny og fremtidssikret aftale med Canal Digital.

– Vi er rigtig glade for, at vi har lukket en god aftale, der sikrer, at Canal Digitals kunder fortsat har adgang til vores 11 kanaler og gode indhold. Det betyder, at de stadig kan følge deres favorithold i 3F Superliga og Europa League, kan glæde sig til store programmer som Top Gear og Over Atlanten, der får premiere i foråret, en sommer fyldt med OL fra Tokyo, og landsholdets VM kvalifikation der venter i efteråret.

Den nye aftale betyder også, at Canal Digitals kunder nu også får muligheden for at inkludere vores streamingtjeneste Dplay som en del af deres TV abonnement, hvilket sikrer dem adgang til vores store arkiv af både danske og udenlandske programmer, siger Christian Kemp, adm. direktør i Discovery Networks Danmark.

Kilde: Discovery Networks Canal Digital presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard