Branche-Nyt

Discovery Networks gør status efter første OL uge – rekordhøje seertal på Discoverys digitale platforme

Den første uge af de Olympiske Lege i Tokyo har skabt et rekordstort publikum og engagement på tværs af discovery+ og Eurosports digitale tjenester. Antallet af nye abonnenter i den første uge af OL i Tokyo er dobbelt så højt sammenlignet med hele vinter-OL i PyeongChang 2018, og indtil videre er der streamet 18 gange så meget sammenlignet med legene for tre år siden.

I den første uge af de Olympiske Lege fik Discoverys digitale platforme i Europa rekordmange besøg. Her har de besøgende haft glæden af at opleve hvert eneste uforglemmelige øjeblik af OL i Tokyo 2020. Seernes mulighed for og ønske om at sammensætte deres helt egen OL-oplevelse hjemmefra har medført, at den første uges nye digitale abonnenter er fordoblet sammenlignet med det totale antal af nye abonnenter under vinterlegene i PyeongChang 2018.

Rundt regnet er der streamet 750 millioner minutter indhold under OL via discovery+ og Eurosport Player verden over. Det er næsten 18 gange så meget, der blev streamet på samme tidspunkt ved PyeongChang 2018. De første indikationer efter de første ni fulde dage af Legene, der er Discoverys første Sommer-OL, understreger, at de historier der bliver fortalt undervejs, skaber en stor interesse og engagement blandt seerne.

Selvom tallene er globale og ikke brudt ned på lokale markeder, afslører Head of Sport hos Discovery Danmark, at tendensen er den samme i Danmark:

– Vi har for første gang nogensinde kunnet tilbyde vores seere ALT fra OL, og jeg er stolt over, at så mange har taget godt imod vores produkt. Vi har haft et mål om at være med atleterne hele vejen, og vi kan se, at rekord mange seere har fulgt med hos os, siger Søren Klæstrup.

Indtil videre har flere end 275 millioner seere set de Olympiske Lege takket være Discoverys multi-platformsdistribution på tværs af Europa. Mere end 100 millioner har set OL via Discoverys lineære og digitale dækning og yderligere 175 millioner har set legene gennem den sublicensaftale, Discovery har lavet med en række free-to-air broadcastere i Europa. Tilsammen repræsenterer ovenstående en rækkevidde på 10 procent mere end i PyeongChang 2018, og det gennemsnitlige seertal af Discoverys betalingskanaler på tværs af Europa er steget med mere end 30 procent.

– De Olympiske Lege er den største globale begivenhed, der rækker langt ud over sport og traditionelt sportspublikum. Når vi ser tilbage på den første uge, er det klart, at OL har bragt nye og forskellige seere til vores platforme i et imponerende antal. De Olympiske Lege i Tokyo har skabet digitale tal, der aldrig er set før, og vi er begejstrede for, at så mange fans i hele Europa ser legene på discovery+ og Eurosport Player, siger Jean-Briac Perrette CEO hos Discovery International.

Discovery transmitterer de Olympiske Lege i Tokyo 2020 på 50 markeder i Europa, heriblandt 11 nationale produktioner på 19 forskellige sprog.

Kilde: Discovery Networks presse

SkyShowtime50procent

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard