Discovery Investigation bekræftet hos Canal Digital
SBS Discovery Media meddelte fornylig at de til efteråret lancerer Danmarks første rene krimikanal under navnet ID – Investigation Discovery, og ikke uventet bekræfter Canal Digital nu også at kanalen bliver at finde på deres platform.
Kanalen bliver tilgængelig i deres Family og Premium tv-pakke til efteråret.Canal Digital bekræfter samtidigt at kanalen bliver tilgængelig i HD.
Den danske version af ID vil have en særlig programplan tilrettelagt de danske seere og med dansk speak på de mest sete programmer. Udover det bedste internationale Discovery-indhold vil der også være helt nye dramaserier fra de største amerikanske studier. Der vil være mere end 300 timers tv, som er premierevisninger på kanalen.
Kanalen erstatter 7’eren som lukker.
Kilde: Canal Digital