TV-NytStreamingnyt

Discovery har OL-holdet klar

Discovery kan nu afsløre hele det hold, der skal dække OL i Tokyo, hvor ALLE discipliner, højdepunkter og medaljeoverrækkelser for første gang nogensinde kan streames eksklusivt på discovery+.

Når den olympiske flamme bliver tændt den 23. juli, og legene begynder i Tokyo, giver Discoverys OL-dækning seerne mulighed for at komme helt tæt på De Olympiske Lege med en perlerække af de bedste værter og tidligere elitesportsudøvere som eksperter.

Eksempelvis skal den tidligere olympiske svømmer Sarah Bro kommentere svømning og bliver en del af programmet ‘OL AFTERPARTY’, mens de olympiske guldvindere Jesper Nøddesbo og Rikke Hørlykke bliver eksperter på håndbolddækningen. Her er også tidligere assistentlandstræner Søren Herskind, toptræner Kristian Kristensen og tidligere landsholdsspiller Christina Krogshede en del af holdet sammen med den rutinerede kommentator Peter Piil.

Også cykelentusiasterne får kompetent selskab af Brian Holm, Thomas Bay og Trine Schmidt, Michael Mortensen og Anders Haahr Rasmussen guider seerne igennem tenniskampene, mens den tidligere professionelle golfspiller Søren Hansen tager sig af golfturnering.

På værtssiden har Discovery blandt andre sikret sig Line Baun Danielsen, der danner værtspar med Simon Egeskov. De bliver serviceret af Discoverys udsendte reporter i Tokyo, Peter Falktoft, der med sit unikke blik for den gode historie og sin journalistiske snilde skal finde de bedste alternative vinkler.

– OL er verdens største sportsbegivenhed, og når vi skal dække et så omfattende event, kræver det et kompetent hold. Det har vi på plads, og vi er stolte af den samlede gruppe, siger Søren Klæstrup, Head of Sports hos Discovery Danmark.

Tidligere OL-guldvindere med på holdet
Værts- og kommentatorholdet tæller også dygtige og velkendte navne som Zak Egholm, Mette Cornelius, Caroline Eiersø, Kasper Marker, Kian Fonoudi og Casper Høygaard.

Udover det danske hold af eksperter og værter, har Discovery en lang række internationale eksperter tilknyttet dækningen af De Olympiske Lege, heriblandt de tidligere OL-guldvindere, britiske Bradley Wiggins, svenske Carolina Klüft, tyske Fabian Hambüchen og franske Alain Bernard.

Eksklusivt hos discovery+
Discovery+ er ’Home of the Olympics’ og det eneste sted, hvor du kan sammensætte din helt egen OL-oplevelse og opleve alle de sveddråber, sejrstårer og medaljeceremonier, som du ønsker – direkte når de sker. Selvom en begivenhed ikke er på flow-TV, kan den altså stadig ses på discovery+.

– Redaktionelt arbejder vi med vores fem olympiske ringe: overblik, oplysning, overraskelse, oplevelse og overskud. Vi tror på, at de pejlemærker i kombination med vores spændende hold af værter og eksperter giver seerne et fedt OL hos Discovery, siger Søren Klæstrup, som glæder sig til OL og har en følelse af, at Discovery er klar:

– Tokyo 2020 bliver for alvor den sportsbegivenhed, der igen vil samle hele verden oven på en svær tid med en brutal pandemi. Nu skal vi have lov til at juble sammen og hylde atleterne. Vi glæder os helt vildt til at komme i gang, og vi møder velforberedte op, slutter Søren Klæstrup.

De Olympiske Lege kan følges fra 23. juli til 8. august på discovery+, Kanal 5 samt Eurosport 1 og 2.

Streamingtjenesten discovery+ giver seerne det fulde OL-overblik, og det er det eneste sted, hvor alt fra De Olympiske Lege er samlet. På discovery+ kan man se hvert et minut, hver en atlet og hver en medalje, ba?de live og on demand. Pa? Kanal 5 og Eurosport 1 og 2 kan man følge de danske medaljeha?b og de største OL-øjeblikke fra sommerens store sportsbegivenhed i Tokyo.

Oversigt over rettigheder på flow ved OL Tokyo 2020:

DR Discovery
Ceremonier Landevejscykling
Atletik Banecykling
Sejlsport Svømning
Badminton Golf
Fodbold (kvinder) Tennis
Håndbold (dansk deltagelse + semifinale og finale) Håndbold (alle kampe uden dansk deltagelse)
Dressur Fodbold (mænd)
Gymnastik Udspring
Skydning Beach volley
Bordtennis Roning
Bueskydning Klatring
Kano/Kajak Basketball
Volley Mountainbike
Boksning Basketball 3×3
Synkron svømning Skateboard
BMX Kano – slalom
Brydning Hockey
Vægtløftning Taekwondo
Karate Trampolin
Traithlon Surfing
Baseball/Softball Rugby
Vandpolo Fægtning
Ridesport – spring Military
Rytmisk sportsgymnastik Judo
Moderne femkamp Brydning

 

Danske eksperter/værter Rolle
Line Baun Danielsen Vært
Kasper Marker Vært
Zak Egholm Vært
Mette Cornelius Vært
Simon Egeskov Vært
Kian Fonoudi Vært
Caroline Eiersø Vært
Thomas Bay Cykling
Brian Holm Cykling
Trine Schmidt Cykling
Casper Høygård Svømning
Sarah Bro Svømning
Søren Hansen Golf
Michael Mortensen Tennis
Anders Haahr Rasmussen Tennis
Peter Piil Håndbold
Rikke Hørlykke Håndbold
Jesper Nøddesbo Håndbold
Søren Herskind Håndbold
Kristian Kristensen Håndbold
Christina Krogshede Håndbold
Peter Falktoft I Japan
Kilde: Discovery presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard