[responsive_menu_pro]

DIF og DBU: YouSee’s beslutning dybt problematisk og virkelig beklageligt

| torsdag 19. sep, 2019 16:26 | 5 Kommentarer

Dybt problematisk og virkelig beklageligt. Sådan lyder meldingen fra både DIF og DBU efter YouSees udmelding om, at tv-udbyderen fra årsskiftet planlægger at trække Discoverys kanaler ud af de faste tv-pakker. Det betyder helt konkret, at herrelandsholdets kampe i fodbold og en stor del af aktiviteterne ved det kommende OL i Tokyo 2020 ikke længere automatisk er en del af danskernes tv-billede. Potentielt kan det ramme de mere end en million danskere, der er kunder hos YouSee.

”Alle lande har brug for noget at samles om. Og hvis der er noget, der evner dét, så er det fodboldlandsholdet og OL, som begge er nationale klenodier. Samtidig er OL et udstillingsvindue for mange idrætter, og det vil være en katastrofe for sporten, hvis OL-dækningen ikke når så langt ud som sædvanlig. Derfor ser vi med stor alvor på situationen omkring YouSees tv-pakker” fastslår Morten Mølholm Hansen, administrerende direktør i DIF, som også er national olympisk komite.

Discovery deler OL-rettighederne med Danmarks Radio. I praksis betyder det, at transmissioner af de enkelte sportsgrene er delt mellem de to medieorganisationer. Et eksempel kunne være at Jakob Fuglsang og Pernille Blumes konkurrencer vises på den ene station, og håndboldherrerne og Sara Slott vises på den anden.

Hos DBU opfordrer konstitueret direktør, Kenneth Reeh, til at skabe løsninger, hvor herrelandsholdets kampe kan ses af flest muligt:

”Fodbold er den mest populære sportsgren og herrelandsholdet kan skabe en helt særlig sammenhængskraft i Danmark. Derfor bør flest muligt kunne se Christian Eriksen og de andre i årene frem. Det er problematisk og beklageligt, hvis seerne ikke får adgang til det populære fællesskab, som et fodboldlandshold kan skabe,” siger DBU-direktøren.

Samme opfordring lyder fra Morten Mølholm Hansen:

”Set udefra ligner det her et forhandlingsspil, som sports-Danmark er blevet gidsler i. Derfor vil vi fra DIF’s side opfordre til, at YouSee og Discovery finder en løsning til glæde og gavn for idrætten og danskerne” fastslår han.

Del på:

Tags: ,

Gemt under:: Branche-Nyt

5
Kommentarer

Please Login to comment
2 Kommentar tråde
3 Tråd svar
0 Følgere
 
Most reacted comment
Hottest comment thread
4 Kommentar forfattere
  Abonnér  
nyeste ældste
Giv mig besked
frankm

Der er vel kun een problematik og det er at kanal 5 forsvinder fra dem, som kun betaler for grundpakken. Resten kan løses gennem bland selv.

Per M

YouSee kan også bare tilføje dem til deres liste over Ekstrakanaler, som man kan tilkøbe via deres kort, så når de ud til samtlige kunder på den måde.

mich

Yousee facebook har saht, man ikke kan købe discovery kanaler som ekstra kanaler i fremtiden

C. Johansen

Nu har vi gang på gang læst beretninger fra folk, der praler af, at de er cabelcuttere. Streaming-tv er sagen, og flow-tv er totalt til grin og nærmest kun for oldinge. Derfor gør det ikke noget, at DR’s flow-tv kanaler bliver konverteret til streaming-kanaler. Det gør heller ikke noget, at Tv2’s kommende sportskanal Tv2 Sport X kun vil eksistere som streamingkanal. Men derimod er det frygteligt, hvis Discoverykanalerne ikke også fremover vil eksistere som flow-tv-kanaler. Forklaringen er selvfølgelig, at Discoverykanalerne generelt er usælgelige som streamingkanaler, og ved at tvinge fx Kanal 5 ind i You-See’s grundpakke, kan man få alle… Læs mere »

Per M

De brokkehoveder er bare en flok kværulanter. Hovedparten kan sikkert ikke engang slippe ud af leveringen fra YouSee, fordi at de bor et sted hvor at leveringen er tvungen af udlejeren og der eksisterer et forbud i mod at sætte egen antenne eller parabol op. Vi er bare så heldige i vores boligområde, at vi er en broget blanding af ejere og lejere og de derfor fjernede antenne og parabol forbuddet for mange år siden. Så der kan dem der vil bare skifte til Boxer, Canal Digital eller Viasat i stedet for. Men jeg er tilfreds med ændringerne i Fuldpakken,… Læs mere »