Branche-Nyt

Det vil danskerne jagte på Black Friday

Black Friday nærmer sig.  Ved midnat til 23. november går startskuddet til årets største shoppingdag.

Danmarks største prissammenligningstjeneste PriceRunner forventer rekordsalg igen med en stigning på 20 procent i forhold til sidste år.

Københavnerne er mest vilde med Black Friday – knapt halvdelen af alle de brugere, der i løbet af Black Friday døgnet søgte efter gode Black Friday tilbud på PriceRunner kom fra hovedstaden.

Det viser en gennemgang af brugerdata fra Google Analytics fra Black Friday i 2017.  I alt var mere end 500.000 danskere i løbet af Black Friday døgnet forbi PriceRunner for at finde gode Black Friday tilbud.

Københavnerne jagtede billige PlayStation 4 konsoller og mobiltelefoner – mens jyderne hellere ville have en Saphe trafikalarm end en ny mobiltelefon.

”En undersøgelse blandt danske online butikker, som PriceRunner i samarbejde med Kantar Sifo har gennemført viser at 7 ud af 10 onlinebutikker holder Black Friday udsalg, og det er en stigning på 12 procent i forhold til sidste år, ” siger Martin Andersen.

Københavnerne er mest vilde med Black Friday udsalget.

”Københavnerne gik i langt højere grad end resten af landet på storudsalg på den store udsalgsdag Black Friday i 2017.  Knapt halvdelen af den samlede trafik på www.pricerunner.dk Black Friday var fra københavnske forbrugere, og vi forventer at vi igen i år vil se det samme mønster på Black Friday,” siger Martin Andersen.

Han er direktør for Danmarks største prissammenlignings- og forbrugertjeneste med mere end 1,6 millioner danske forbrugere, der hver måned sammenligner priser inden de handler.

Black Friday er blevet danskernes udsalgsdag nummer 1, hvor danskerne især jagter gode tilbud på mobiltelefoner, tv, computere, tøj og sko. Det er især de 25 til 50-årige, der jagter de gode Black Friday tilbud.

Største udsalgsdag

På få år har den sidste fredag i november etableret sig som årets største udsalgsdag.

I 2017 sprængte Black Friday således alle tidligere rekorder for Dankort-forbrugsdage, da der blev omsat for lidt over 2,1 milliarder kroner. Og den sorte shopping dag i 2016 har i øvrigt andenpladsen på samme liste over dankortomsætning.

Samlet set var søgetrafikken på www.pricerunner.dk mere end fire gange så høj som normalt, og da det gik mest heftigt til, var trafikken på PriceRunner mere end 10 gange højere end normalt, og det er helt usædvanligt.

Det var Elgiganten, der var den mest populære Black Friday butik i 2017. På de næste pladser var det Power og Computersalg, som Black Friday kunder søgte til for at finde gode tilbud.

Vi elsker gode tilbud

”Danskerne elsker gode tilbud på mere end 30 procent rabat. På Black Friday er det udover elektronik også mobiltelefoner, tøj, sko, tv og spil vi gerne vil købe med store rabatter,” siger Martin Andersen fra PriceRunner.

Black Friday er 23. november og forventes at sætte nye rekorder for både antal af butikker, der er med og rekord for hvor meget danskerne vil købe ind for.

Ifølge brugerne på PriceRunner er et godt Black Friday tilbud et tilbud på 50 procent eller mere.

Sidste år var det især elektronik der hittede – og i år forventer PriceRunner at disse fem produktkategorier bliver de mest populære:

  1. Gaming udstyr
  2. Mobiltelefoner
  3. Headsets
  4. Legetøj
  5. Tøj og sko

”Vi forventer at produkter som det nye Google Home, Lego Boost, headsets fra Bose og B&O samt naturligvis de nye iPhones bliver meget eftertragtede Black Friday tilbud, ” spår Martin Andersen.

Top 10 populære Black Friday produkter i 2017

  1. Playstation 4 slim 500 gb
  2. Samsung S8
  3. Playstation 4 Pro 1 TB
  4. Sonos play 1
  5. iPhone 8 64 gb
  6. Nintendo Switch Grey
  7. iPhone 7 32 gb
  8. Bose Quiet Comfort 35
  9. iPhone SE 32 gb
  10. Chromecast 2

Hvis du gerne vil forberede dig godt forud for Black Friday, kan du med fordel anvende denne særlige Black Friday service, som PriceRunner har lavet. Du kan finde den på https://www.pricerunner.dk/black-friday/index.html

”Vores vigtigste opgave lige nu er at sikre, at alle butikker, der holder Black Friday i Danmark, er listet på denne side for vi kan give forbrugerne det store overblik under hele Black Friday udsalget. Priserne bliver opdateret løbende for at give forbrugerne den bedste service,” siger Martin Andersen.

Kilde: Pricerunner pressemeddelelse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard