Streamingnyt

Det danske streamingmarked i 2021 – det ved vi lige nu

2021 står for døren og vi tør godt spå, at det bliver endnu et stort år for streaming. I denne artikel gennemgår vi nogle af de nyheder, der er bekræftet på det danske streamingmarked i 2021.

Disney+ tilføjer Star indholdskatalog 23. februar

Disney star info

Disney lancerer endnu et streamingtilbud med navnet Star på det europæiske marked 23. februar 2021. Star indholdet bliver en del af Disney+ og altså ikke en selvstændig tjeneste. Således bliver Star en fuldt integreret del af Disney+, med et bredt udvalg af underholdning fra virksomhedens anerkendte tv- og filmstudier, der vil fordoble indholdet på tjenesten.

Star har titler fra FX, som blandt andet står bag serier som Atlanta, Sons of Anarchy og American Horror Story og 20th Century Studios, som har produceret blandt andet Alien, Die Hard, Le Mans 66, Gone Girl og mange flere, med sig i bagkataloget.  Helt præcist hvilke titler, der følger med i Star sektionen hos Disney+, må vi vente lidt på at få at vide.

HBO Nordic bliver til HBO Max i slutningen af 2021

HBO Max logoEn del HBO Max indhold er allerede så småt på vej ind på den nordiske HBO, men i anden halvdel af 2021 så bliver HBO Max også det, vi kommer til at kende HBO som her hos os.

HBO Max kan forhåbentlig også betyde en opgradering på streamingoplevelsen for danske kunder i forhold til billedkvalitet.

I USA streames Warner Bros nye film samtidigt på streaming (HBO Max) og de biografer der måtte være åbne. Det er er der ikke aktuelle planer om i Danmark. Om en eventuel langvarig lukning af de danske biografer kan ændre på dette, ved vi ikke.

Paramount+ (re)lanceres i Danmark

paramount plus logo

Visse danske tv-kunder har allerede adgang til et streamingtilbud fra Paramount, under brandet Paramount+. I 2021 relanceres tjenesten så som en selvstændig tjeneste med mere indhold end hidtil.

Med udvidelsen af Paramount+ ligger der mere end 6.000 afsnit og film klar til streaming i løbet af 2021. Paramount+ bliver det eksklusive hjem for fremtidige SHOWTIME-premierer, inklusiv dramaet FIRST LADIES, hvor Oscar-, Emmy- og Tony-vinderen Viola Davis ud over at producere serien også spiller førstedamen Michelle Obama. Andre SHOWTIME-premierer i 2021 er den længe ventede HALO, baseret på det populære computerspil af samme navn, samt AMERICAN RUST og CBS All Access-serierne GUILTY PARTY og THE HARPER HOUSE.

Paramount+ kommer også til at tilbyde originale serier, inklusive LIONESS, instrueret af Taylor Sheridan og produceret af David Glasser og Jill Wagner, ligesom der er planer om en ny udgave af BEHIND THE MUSIC, produceret af Creature Films og MTV Studios.

Paramount+ har også bestilt THE OFFER, en serie baseret på Oscar-vinderen Al Ruddy’s ekstraordinære oplevelser med sit arbejde med The Godfather. Seriens ti episoder er skrevet og produceret af Michael Tolkin (Escape at Dannemora og The Player).

Prisstigninger på streamingtjenester i 2021?

prisstigning

Går du og frygter det bliver dyrere at streame i 2021, så er det bestemt heller ikke usandsynligt. Viaplay og Disney har allerede meldt ud at der er prisstigning i sigte.

“Vi ser bredt på prisstigninger både tv, film, serier og Viaplay Total, som inkluderer sport”, lyder det fra adm. direktør Anders Jensen hos Viaplays ejer Nent Group. Altså kan alle Viaplay kunder se frem til en prisstigning, uden der dog endnu, her hvor dette skrives, er konkrete tal på hvornår og hvor meget.

Disney+ bliver dyrere i februar i forbindelse med at indholdskataloget vokser med titler i den nye Star sektion. Prisstigningen bliver på 20 kr./md. så den nye pris bliver 79 kr./md. Et årligt abonnement stiger fra 589 kroner til 790 kroner. Har du allerede betalt for et år forud, så beholder du nuværende pris indtil dit abonnement udløber.

Kan også HBO, Netflix og TV 2 Play stige i pris i 2021? Det er bestemt ikke noget vi vil udelukke, men der er ikke meldt noget ud endnu.

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard