De står bag Minkavlerne på Zulu – Interview med Kasper Gross og Jonas Mogensen
Kasper Gross og Jonas Mogensen har sammen skrevet manuskriptet til ‘Minkavlerne‘, den nye TV 2 Zulu serie og spiller også med i serien.
Bliv lidt klogere på de to herunder.
Kasper Gross er fra Aarhus. I 2009 vandt han to standup-konkurrencer og har siden turneret med flere shows. Han har desuden været nomineret til ‘Talentprisen’ ved ‘ZULU Comedy Galla’ to gange. Sammen med makkeren Jonas Mogensen står han bag tv-programmer som ‘Er vi der ikke snart?’ (2017) på TV 2 ZULU og ‘Grand Danois’ (2016) på TV 2. Kasper har ligeledes været medforfatter på fem sæsoner af ‘Dybvaaaaad’ på TV 2 ZULU.
Jonas Mogensen er fra Nordjylland, men bosat i Aarhus. Han er standupkomiker og vandt i 2015 ‘Talentprisen’ ved ‘ZULU Comedy Galla’. Sammen med makkeren Kasper Gross står han bag tv-programmer som ‘Er vi der ikke snart?’ (2017) på TV 2 ZULU og ‘Grand Danois’ (2016) på TV 2, og Jonas er ligeledes medforfatter på de seneste fem sæsoner af ‘Dybvaaaaad’ på TV 2 ZULU.
Hvornår grinte I sidst fuldstændig uhæmmet? Og af hvad?
Da Hausgaard mellem to optagelser pludselig sagde: ”Jeg tror, min karakter døjer rigtig meget med mavesyre”. Vi kunne slet ikke holde masken, da han i de efterfølgende takes trak luft ind, som om han kæmpede med sure opstød.
Hvad var det sjoveste, I hver især så i tv som barn?
JM: Linie 3 og det afsnit af ‘Nana’, hvor en af ungerne siger: ”Se, den ko har fire tissemænd!”, og en anden svarer: ”… og hva’ så, det har min far da også!” Jeg tror faktisk, det var Hausgaard, der spillede bondemanden.
KG: Jeg er opvokset med Linie 3 og Niels Hausgaard. Mine bedsteforældre optog deres shows på VHS, som jeg så igen og igen, når jeg besøgte dem.
Hvad er (god) humor for jer?
Den slags, vi griner af. Der er sgu ikke rigtig nogen regler. Det er enten sjovt, eller også er det ikke. Når det så er sagt, har vi begge en kærlighed til den underspillede humor.
Hvornår er Kasper sjovest?
JM: Kasper er sjov hele tiden. Både på scenen, som Martin i ‘Minkavlerne’ og på kontoret, når vi skriver. Men der, hvor jeg griner allermest af ham, er, når han træder ind på et sted, hvor der spilles kommerciel radio, og han i de første 30 sekunder prøver at bilde sig selv ind, at han godt kan abstrahere fra reklamerne. Han får et utroligt sjovt udtryk i ansigtet.
Hvornår er Jonas sjovest?
KG: Jeg kan kun sige det samme om Jonas (ellers bliver der så dårlig stemning). Han er sjov på scenen, som Allan i ‘Minkavlerne’ og på kontoret, når vi skriver. Men det, jeg griner mest af, er nok, når han ikke selv er bevidst om sin egen tørhed, hvilket er overraskende ofte. Når han for eksempel snakker i telefon med sin datter og sin kone, der siger: ”Vi savner dig”, og han svarer: ”Jamen, det var da godt.”
Kan du beskrive den humor, du er vokset op med? Hvad er sjovt i din familie? Hvad griner I af sammen?
JM: Min mor er nok stadig det tørreste menneske, jeg nogensinde har mødt. Min far er faktisk en ret god historiefortæller, men min mor formår ofte at pille ham ned, før han når at komme i gang. Det er en klassisk ‘optimisten versus pessimisten’-situation, og det kan være helt magisk sjovt.
KG: Jeg er opvokset med, at intet er helligt. I min familie tager vi tykt pis på både os selv og hinanden. I så høj en grad, at det kan skræmme folk udefra. Jeg har oplevet, at folk, der ikke kender min familie så godt, er gået derfra og har troet, vi har været uvenner og har skændtes. Så må jeg jo forklare dem, at det er sådan, det lyder, når vi rigtig hygger os.
Griner vi af det samme i hele landet, eller er humoren anderledes fra Nordjylland til København?
Vi griner vel alle sammen af forskellige ting, men vi tror ikke, det er så geografisk bestemt. Måske udtrykker vi begejstring på lidt forskellige måder rundt om i landet. Skrønen om, at det er sværere at trække et grin ud af jyder, er måske ikke helt forkert, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke har moret sig. Sådan siger vi i hvert fald til os selv, hvis vi kører hjem fra et lidt stille show i Jylland…
Hvorfor har I valgt at fortælle en historie som ’Minkavlerne’ som en komedie?
Det virkede mere oplagt end at fortælle det som en opera.
