Branche-Nyt

Danskerne har taget Singles Day udsalget til sig

Verdens største udsalgsdag Singles Day er for alvor kommet til Danmark. Det sker samtidigt med at udsalgsdagen satte en en hel vild omsætningsrekord i Kina, hvor online giganten Alibaba øgede omsætningen på en enkelt dag med 22 procent.

30,8 milliarder dollars eller 203 milliarder danske kroner omsatte Alibaba for i den 24 timer søndag, hvor Singles Day udsalget fandt sted.

Samme udvikling er der at spore i Danmark, hvor Singles Day udsalget 11.11 først sidste år holdt sit indtog.

I år er antallet af butikker med udsalg mere end fordoblet, og en analyse af søgningerne i løbet af Singles Day på Danmarks største prissammenligningsside PriceRunner, viser en stigning på 70 procent i forhold til samme dag sidste år.

”Danskerne har taget Singles Day udsalget til sig, og den eksplosive vækst vi så søndag, viser med stor tydelighed, at det i fremtiden bliver en stor udsalgsdag i Danmark. Der er dog et stykke op til de helt vilde tal, vi ser fra Kina, ” siger Martin Andersen, der er direktør for PriceRunner i Danmark.

Det var især de store butikker og butikskæder, der kastede sig over Singles Day udsalget. De typiske rabatter var enten på 11 procent med reference til datoen 11.11 eller på 20 procent på udvalgte produkter.

”Det er vores vurdering, at Singles Day udsalget var en stor succes for de butikker, der var med i Danmark med markant øget omsætning i forhold til sidste år. Vi kommer til at se langt flere butikker til næste år, der vil holde Singles Day udsalg,” siger Martin Andersen.

Black Friday 23. november er næste store udsalgsdag og i modsætning til Singles Day er det den største udsalgsdag i Danmark. Her forventer PriceRunner en stigning på 20 procent i den samlede omsætning.

Kilde: Pricerunner presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard