TV-Nyt

Dansk mountainbike kommer på TV – Sport Live sender fem afdelinger

Sport Live tilføjer nu mountainbike til sit udvalg af sport på kanalen. Man har indgået en aftale med Shimano Ligaen om at vise alle fem afdelinger af Shimano Ligaen.

Aftalen skal være med til at bringe mountainbike-sporten i Danmark til et endnu højere niveau, end det er i dag.

”Ideen med SPORT LIVE er jo at give plads til noget af al den danske idræt, som fortjener at komme på tv. Og det lever Shimano Ligaen i høj grad op til. Det er på imponerende vis lykkedes at skabe en løbsserie med international klasse til gavn for de stærke danske MTB-ryttere, der her bliver matchet i hårdeste konkurrence. Det kan kun blive seværdigt, og det glæder vi os til at servere for vores seere,” fortæller adm. direktør for Sport Live, Flemming Kjellerup.

Sport Live kan ses af kunder hos Waoo, YouSee, Stofa og Canal Digital.


Få 12 måneder til 8 måneders pris - Spar over 33% rabat på årsabonnement! SkyShowtimeAnnonce

I samme kategori

Back to top button