StreamingnytBranche-Nyt

Danish Fight Night boksning til Ekstra Bladet Plus abonnenter

Ekstra Bladet og Danish Fight Night indgået et samarbejde, som sikrer dækningen af de danske boksestævner de næste tre år.

Her kommer Danish Fight Night-stævner fremover til at kunne ses på ekstrabladet.dk. Det kræver et Ekstra Bladet+-abonnement, som kan købes for 99 kr./måned.

Første event er allerede 15. juni, hvor blandt andre Jeppe Morrell skal kæmpe om IBF Baltic-titlen, Sarah Mahfoud står over for sidste og afgørende VM-test, og Enock Poulsen skal slås for European Boxing Unions EU-titel.

Mogens Palle, som står i spidsen for Danish Fight Night, er begejstret for samarbejdet.

– Ekstra Bladet har været meget inde i boksning, og jeg håber, at de vil være med til at bygge noget op inden for professionel boksning, så vi kan komme tilbage til tidligere tiders niveau.

– Vi er kommet op på et temmelig højt niveau, og med tre titelkampe til stævnet i Randers er der lagt op til noget godt. Det bliver et kanon stævne. Det er jo unge mennesker, der skal i ringen, og jeg ser store muligheder i dem.

– På det her tidspunkt, hvor jeg er blevet 85, går jeg op i, hvilke kampe jeg selv har lyst til at se. Jeg er godt tilfreds med det, vi har planlagt.

På Ekstra Bladet er glæden over aftalen med Mogens Palle også lige til et VM-bælte.

– Ekstra Bladet har altid haft et stort og engageret boksepublikum med masser af passion for sporten. Dem kan vi nu forkæle endnu mere med denne aftale, hvor vi kan streame Danish Fight Night-stævnerne til vores PLUS-kunder.

– Heldigvis stiger kvaliteten hos Mogens Palles boksere støt og roligt – og der er næppe tvivl om, at han står med den mest talentfulde stald i dansk boksning. Derfor er det fedt, at vi med denne aftale kan være med hele vejen og forhåbentlig få genrejst dansk topboksning, siger Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen.

Stævnet 15. juni afvikles i Arena Randers og er med navnet ‘Jørgen ‘Gamle’ Hansen Memorial’ en hyldest til den gamle mesterbokser, der boksede flere store kampe i netop Randers. Blandt andet i den legendariske sejr over Dave Boy Green, der fandt sted for 40 år siden.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard