TV-Sport Nyt

Danish Beachvolley Tour 2025 på Sport Live

SPORT LIVE og Volleyball Danmark har indgået en aftale for 2025 om tv-dækning af bl.a. sommerens semifinaler og det traditionsrige finalestævne på Danish Beachvolley Tour.

SPORT LIVE følger semifinalestævnerne, som indledes i juli måned, og for tredje år i træk sender kanalen direkte fra det store finalestævne på Kgs. Nytorv i København d. 10. august.

“I forbundet er vi begejstrede for aftalen med SPORT LIVE. De har gennem flere år vist, at de leverer flotte tv-produktioner med skarpe journalister og dygtige kommentatorer, og jeg ser allerede frem til samarbejdet. Foråret og strandsommeren i Danmark kan kun komme for langsomt,” siger Nicolai Kaas Nordstrøm, direktør i Volleyball Danmark.

Beachvolley har sine rødder tilbage i 1920’erne på de californiske strande i USA, hvor det oprindeligt var et ”seks mod seks”-spil. Siden har sporten spredt sig til det meste af verden og udviklet sig til den form, vi kender i dag, hvor der er to spillere på hver side af nettet.

I Danmark begyndte man at spille beachvolleyball i starten af 1990’erne. Det første officielle DM blev afholdt i 1993, og på samme tid blev den tilhørende Beachvolley Tour etableret.

Læs mere om Danish Beachvolley Tour på www.beachvolley.dk.

Kilde: Sport Live presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard