Streamingnyt

Daisy Jones & The Six – ny serie på vej på Amazon

Amazon Studios har annonceret den kommende serie Daisy Jones & The Six, der er baseret på Taylor Jenkins Reids roman af samme navn. Projektet bliver produceret i fællesskab mellem Amazon Studios og Hello Sunshine, som Reese Witherspoon står bag. Efter deres nylige Oscar-nominering for The Disaster Artist har Scott Neustadter og Michael H. Weber (500 Days of Summer, The Fault In Our Stars) skrevet pilotafsnittet, mens de skal overvåge resten af seriens afsnit.

Daisy Jones & The Six handler om et fiktivt rockband i 1970’erne. Man følger deres vej mod gennembruddet i LA og på verdensplan, hvor bandet bliver et af de mest legendariske bands i verden. Den originale musik fra serien vil være tilgængelig på Amazon Music, mens print- og lydbogen fra Ballantine / Random House vil være tilgængelig på Amazon.com og Audible.com.

”Da jeg hørte, at Hello Sunshine skulle producere Daisy Jones & The Six, købte jeg en kopi af bogen med det samme og slugte uden pauser. Jeg elskede den så meget, at jeg var nødt til at fjerne den fra markedet og bringe den til Amazon Studios,” sagde Jennifer Salke, Head of Amazon Studios. ”Jeg blev ramt af, hvor perfekt den passer ind i vores overordnede tilgang til at bringe passionerede udviklere og underholdende, imødekommende indhold til vores Prime Video publikum. Reese, Lauren og jeg er deler samme sjæl.”

Reese Witherspoon kommenterede: ”Så snart jeg begyndte at læse Daisy Jones & The Six, faldt jeg fuldstændig pladask for den, og jeg er lykkelig over at overføre den til skærmen i samarbejde med Amazon og Jen Salke. Neustadter og Weber er forfattere, jeg virkelig beundrer, og med dem ved roret er jeg sikker på, at Daisy og bandets rejse mod at finde deres stemme vil efterlade et lige så blivende minde hos seere rundt om i verden, som den gjorde for mig.

Daisy Jones & The Six bliver produceret af Witherspoon og Luren Neustadter for Hello Sunshine og Brad Mendelsohn for Circle of Confusion. Neustadter og Weber vil også fungere som Executive Producers med Taylor Jenkins Reid som Producer.

Kilde: Amazon presse

I samme kategori

Back to top button