Counterstrike-turnering Blast på Pluto TV med danske kommentatorer
Gratis streamingtjenesten Pluto TV, viser i denne uge kvalifikationskampe til den eftertragtede Counterstrike-turnering Blast. Det sker på Pixel.tv’s kanal på Pluto TV.
Seks hold har allerede kvalificeret sig til forårsfinalerne der spilles i juni i London, nu gælder det om at finde de sidste to hold. Kampene vises på Pixel.tv kanalen på Pluto TV fra i dag onsdag den 6. marts kl. 15:30, hvor Cloud9 møder Rare Atom.
Samlet kæmper 16 dygtige hold i kvalifikationsturneringen om de eftertragtede to sidste pladser. Holdene mødes i ottendedelsfinaler, kvartfinaler og til sidst i to hæsblæsende semifinaler, hvor de to vindere kvalificerer sig til forårsfinalerne, der foregår fra den 12. juni til 16. juni i den fantastiske Wembley Arena i London.
Der er meget på spil. Især for Falcons, et Saudiarabisk projekt, som har tre danske legender på holdet. Snappi, Magisk og den tidligere Astralis-træner Zonic. Efter at have misset Majoren i København, er deres vigtigste turnering nu Blast. Senest har de signet den største spiller i counterstrikens historie, nemlig ukraineren s1mple, der endnu ikke har spillet en eneste turnering i den nyeste udgave af spillet (CS2).
Pixel.tv på Pluto TV viser alle kampene i kvalifikationsturneringen fra i dag onsdag med danske kommentatorer. De afgørende kampe lørdag og søndag kan kun ses eksklusivt på Pluto TV.
Kampprogrammet ser således ud:
▫ Onsdag den 6. marts 15.30: Cloud9 – Rare Atom
▫ Onsdag den 6. marts 18.00: Heroic – Ninjas in Pyjamas
▫ Onsdag den 6. marts 20.30: Team Falcons – Metizport
▫ Torsdag den 7. marts 15.30: Liquid – Saw
▫ Torsdag den 7. marts 18.00: Complexity – OG
▫ Torsdag den 7. marts 20.30: Monte – Imperial
▫ Fredag den 8. marts 15.30: Spirit – Elevate
▫ Fredag den 8. marts 18.00: Gamerlegion – BIG
▫ Fredag den 8. marts 20.30: Kvartfinale 1
▫ Lørdag den 9. marts 15.30: Kvartfinale 2
▫ Lørdag den 9. marts 18.00: Kvartfinale 3
▫ Lørdag den 9. marts 20.30: Kvartfinale 4
▫ Søndag den 10. marts 18.00: Semifinale 1 – vinderen går direkte til Blast finalen i London i juni
▫ Søndag den 10. marts 20.30: Semifinale 2 – vinderen går direkte til Blast finalen i London i juni
Rettighederne til at producere og vise kampene til den spændende turnering Blast, er kommet i hus af danske Retake med et hold af kyndige counter-strike entusiaster, som blandt andet er bestående af Jens Sætter-Lassen, der fik selve aftalen på plads. Jens Sætter-Lassen har et stærkt hold bag sig, da han i samarbejde med blandt andet de velkendte kommentatorer Markus Kjærbye og Dennis Vang ved sin side, er klar til at kommentere og guide seere gennem kampene på allerhøjeste niveau i Counterstrike- turneringen, live og gratis på Pluto TV
“Vi er stolte af at kunne vise denne kvalifikations-turnering til Blast forårsfinalen, hvor der kæmpes i ottendedelsfinaler, kvartfinaler og semifinaler om at kvalificerer sig til finalen i London i Juni. Turneringen er endnu en styrkelse af Pluto TVs indhold, og det understreger vores ambitioner om at bringe kvalitetsindhold til vores brugere – helt gratis,” siger Jesper Dahl, General Manager for Nord- og Centraleuropa, PLUTO TV.