TV-Nyt

Corona krisen gav DR1 boost

- for første gang siden 2017 er den mere set end TV 2 i 1. halvår

Coronakrisen påvirkede vores tv-forbrug, naturligt nok betød situationen en rekordhøj nyhedsinteresse i især marts og april.

De to største vindere i 1. halvår var, ikke uventet situationen taget i betragtning, TV 2 NEWS og DR1 – sidstnævnte blev halvårets mest sete kanal foran TV 2. Det er første gang siden 2017, at DR1 målt på 1. halvår er Danmarks mest sete kanal blandt alle danskere.

TV 2 NEWS øgede sin seerandel med mere end en tredjedel – fra 5,2 procent til 7,2 procent – og kanalen fastholdt dermed positionen som Danmarks tredjestørste kanal foran TV 2 CHARLIE (6,5 procent i seerandel) og DR2 (5,7 procent).

På kanalfamilieniveau stod TV 2 i 1. halvår 2020 for 46,5 procent af danskernes tv-sening – en fremgang fra 40,3 procent i 1. halvår 2019.

DR-familien stod for 34,7 procent af tv-seningen, hvilket er en beskeden tilbagegang fra 36,3 procent i 2019, hvor DR havde tre flere lineære kanaler.

TV3-kanalerne mistede en smule seerandel – især på grund af manglende sportstransmissioner – mens Discovery-kanalerne mistede seerandel både pga. aflyst sport og den manglende distribution hos YouSee.

Trods Coronaen, så faldt den samlede tv-sening i i 1. halvår 2020 blandt alle danskere med godt halvanden procent. Det er dog et noget mindre fald end i de seneste år, og det kan blandt andet tilskrives rekordhøj nyhedsinteresse i især marts og april.

Kilde: Via TV 2

I samme kategori

Back to top button