Canal Digital

Canal Digital Satellit får fælles nordisk organisation

Canal DigitalCanal Digital Satellit reorganiserer virksomheden og etablerer en fælles nordisk organisation.  Ændringen vil styrke organisationens evne til at gennemføre selskabets strategiske ambitioner og fortsat skabe gode resultater på et tv-marked under hastig forandring.

– Vi tror, der er flere ligheder end forskelle mellem TV-seerne i de nordiske lande. Vores kunder ser TV på en anden måde i dag, end de gjorde tidligere. For at kunne tilbyde dem det bedste TV- og underholdningsprodukt, også i fremtiden, har vi etableret en samlet nordisk organisation med kompetente og tværfaglige lokale teams, som skal sikre lokal eksekvering, siger Ragnar Kårhus, administrerende direktør i Canal Digital.

Som en konsekvens af reorganiseringen har Roger von Zernichow, adm. dir. i Canal Digital Norge, og Jarl Søderman, adm. dir. i Canal Digital Danmark valgt at forlade selskabet. John Nordin, adm. dir. i Canal Digital Sverige og Finland går ind i rollen som nordisk salgschef for en periode på seks måneder og vil derefter fratræde.

– Roger, John og Jarl har været meget vigtige for Canal Digitals udvikling og succes.  Jeg er meget taknemmelig for deres mangeårige bidrag. Samtidig har jeg forståelse for, at de nu ønsker at søge nye udfordringer, men jeg synes, det er trist, at de slutter i Canal Digital. Jeg ønsker dem alt godt videre, siger Ragnar Kårhus.

Den nye nordiske ledergruppe i Canal Digital vil bestå af:

  • Ragnar Kårhus, CEO
  • Anders Bade, Head of Finance
  • John Nordin, midlertidig Head of Sales (ny stilling)
  • Catja Middelboe Andersen, Head of Brand & Marketing (ny stilling)
  • Tone Rydjord, Head of CRM (ny stilling)
  • Tone Krohn Clausen, Head of Product & Digital (ny stilling)
  • Henke Erichsen, Head of Tech/IS
  • Terje Eid Hviding, Head of HR
  • Knut Ivar Solnes, Head of Content
  • Helge Olav Bergan, Head of Legal
  • Scott Engebrigtsen, Head of Communication & CR

Kilde: Canal Digital

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard