Streamingnyt

C More serien Fartblinda får en sæson 2

Den anmelderroste thrillerserie Fartblinda, der fortæller om skandaler i bankverden og kærlighedskriser, fortsætter med en længe ventet 2. sæson.  Julia Ragnarsson og Matias Varela spiller igen hovedrollerne i serien, som er baseret på tv-værten Carolina Neuraths bøger. Indspilningerne begynder til sommer med planlagt premiere på [CMore] i 2022.  Seriens første sæson har også været vist på DR2 for et år siden.

– Endelig kommer vi igen til at opleve den undersøgende journalist Bea på jagt efter sandheden. Vi er mange, som er begejstrede og glæder os til at følge hendes kringlede forhold til finansmanden Peder. Fartblinda har alt, hvad du kan forlange af en virkelig god serie: Magt, penge, passion og mørke hemmeligheder, siger Lisa Dahlberg, som er eksekutiv producer på Fartblinda.

Første sæson af Fartblinda er baseret på Carolina Neuraths bog af samme navn, og fik en flot modtagelse af seere og anmeldere, da den fik premiere i efteråret 2019. ”Spændende svensk serie passer til tiden,” skrev Politiken, mens Jyllands-Posten gav Fartblinda fire stjerner i sin anmeldelse. Fartblinda blev desuden nomineret til det bedste tv-drama ved Sveriges største tv-pris, Kristallen, ligesom Julia Ragnarsson (Springfloden) og Matias Varela (Narcos) blev nomineret til henholdsvis årets kvindelige og mandlige skuespiller.

I anden sæson af Fartblinda bliver indsatsen hævet. Bea Farkas (Julia Ragnarsson) har haft succes med sin nyligt udgivet bog, og rejser på vegne af avisen Dagbladet til Malta for at undersøge et låneselskab. Der møder hun Peder Rooth (Matias Varela), som har afsonet sin fængselsstraf, og nu forsyner det selvsamme låneselskab med ulovlige persondata. Den anden sæson af Fartblinda er baseret på Carolina Neuraths opfølgende bog Gränslösa.

Jens Jonsson er instruktør på Fartblinda med Johan Lundin ved sin side som episode-instruktør. Manuskriptet til serien er skrevet af Jens Jonsson sammen med Erik Hultkvist, Inger Scharis, Charlotte Lesche og Maria Nygren. 2. sæson af Fartblinda er produceret af Jan Marnell/FLX for C More og TV4, og distribueres internationalt af All3Media.

Fartblinda sæson 2 får premiere på C More i 2022. Se første sæson lige nu på C More. [CMore14dagegratis]

Se traileren for seriens første sæson herunder



C MORE | Fartblinda
C MORE | Fartblinda


Kilde: C More presse

I samme kategori

Back to top button