StreamingnytTV-Nyt

C More sætter premieredato på Halt and Catch Fire sæson 2

HALT AND CATCH FIRE sæson 2Halt and Catch Fire er tilbage på C More til sommer.

Dramaserien, Halt and Catch Fire, som skildrer 80’ernes PC boom, er blevet udråbt til at være AMCs Mad Men-arvtager. I slutningen af sæson et satte den destruktive entreprenør Joe (Lee Pace) ild til en lastbil med PC’ere, som tilhørte arbejdsgiveren Cardiff. Donna (Kerry Bishé) sluttede sig til Camerons (Mackenzie Davis) nystartede virksomhed Mutiny.

Der er nu gået femten måneder, og Donna er i gang med det vildeste lobbyarbejde for at udvide chat på nettet, mens Cameron har fokus på computerspil. Men Mutiny har problemer med den kaotiske organisation, som står uden en ledelse samt mangel på netkapacitet og spillenyheder. Donna distancerer sig fra hjemmet, mens hendes mand Gordon (Scott McNairy), som har forladt Cardiff, trives med livet som hjemmegående far. Cameron ansætter sin tidligere chef, John Bosworth (Toby Huss), som bevæger sig lidt uvant rundt mellem kollegaer, der er 30 år yngre.

Joes nye kærlighed, journalisten Sara (Aleksa Palladino), inspirerer ham til en mere rolig tilværelse, samtidig med at han arbejder sig op ad karrierestigen i Westgroup Energy, hvor hendes far (James Cromwell) er administrerende direktør. Den prisbelønnede Halt and Catch Fire er skabt af Christopher Catwell og Christopher C. Rogers.

HALT AND CATCH FIRE på C More

Den 16. maj bliver hele første sæson tilgængelig på C More.

1. juni er der så premiere på sæson to. (C More Series og C More Series HD kl. 23.00)

Kilde: C More

 

I samme kategori

Back to top button